Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Vald. Vedel: Dansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansk Literatur.
Edv. Brandes: Under Loven (Philipseu). Peter Nansen: Et Hjem (Seliubothe).
Gustav Esmann: I København (smstds). Einar Christiansen: Letizia (Gyldendal).
Karl Larsen: Den brogede Bog (smstds). Henrik Pontoppidan: Muld (Philipsen).
Danmark er ikke et Land for Partier og Skoler. Hengivelse
for en Fane, Disciplin mod en Parole ligger ikke for os, vi snakker
i Geledderne og holder af at tage Afstand fra hverandre. Dette
er paa alle Omraader vort Aandslivs Styrke og Svaghed. Vi
und-gaar en lille Kulturs Fare for at løbe fast, men vi sprede og splitte
vore faa Kræfter. Der er altid Liv og Mangfoldighed nok i vor
Aandsverden, men vi savne den Samling af Kræfterne, der bærer
i Højden: man sammenligne f. Eks. dansk Politik, Kunst, Literatur,
religiøst Liv med Norges langt mere ensartede Kultur.
Som Gløder, der ligge spredte under Asken og hver for sig
kæmpe med at holde Ilden vedlige i sig, saaledes synes vore
talrige Forfattertalenter at leve og virke. Deres Bøger glimte frem,
fjærnt fra hverandre, som spredte Vagtblus hen over Nattens Stepper.
Var det ikke, at de netop holdt Vagt, syntes man, de burde flytte
Teltene sammen i Lejr og danne fælles Baal af deres Blus, at det
kunde lyse viden om Lande.
Som en mat, men aldrig sluknende Glød, saadan er f. Eks.
Edv. Brandes’ Forfatterskab. Det holdes lige netop vedlige af
en stille, indre Ild, men som aldrig kan slaa ud i klar Flamme.
Derfor er der det ved næsten alle hans Skuespil, at den,
som læser uden god Vilje, kan faa saa forbavsende lidet ud deraf.
De trænger og tvinger sig ikke ind paa en — som stærk Kunst gør.
Der er ingen Magt i dem. Men dvæler man med nogen
Kærlighed ved et af de smaa, blaa Hæfter, B. Tid efter anden udsender,
og tager det i Haanden igen efter nogen Tid — jeg holder mest
af „En Forlovelse" og „Et Brud" —, da aabner Kronbladene sig
for en stilfærdig Poesiens Blomst, bleg i Lødden, uden stærk Duft,
men med sin helt egne Charme og Aroma over sig.
Straks vi træder ind i en af de Edv. Brandesske Dagligstuer,
kender vi Tonen og Atmosfæren igen. Enten den er monteret
grosserer-elegant eller gammeldags stilfuldt eller Betrækkene er
falmede og slidte, vi véd dog alle, hvor Møblerne ere købte, kender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
