Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvis Digtsamling Les apparus dans mes chemins har sartere Duft
og mere udsøgt Klang end de fleste franske Digtsamlinger af den
efter- Verlaineske Retning.
En mangesidig Forfatter er endelig den Mand, hvis Hus
afgiver et Midtpunkt for al fremskreden Kunst i det franske Belgien,
den store Advokat, maitre Edmond Pieard.
I dette rige Land er private Huse jo ikke sjældent sande
Musæer — Millionæren van Branteghem’s Hus indeholder saaledes
græske Terracottasager, hvortil Musæet i Berlin ikke har Magen —
men Picards Hus i Avenue de la Toison d’or er sikkert det mest
moderne Kunstsamlingssted i Belgien, helt fuldt som det er af
Malerier og Statuetter af den yngste franske Skole. Der findes et
Par Malerier af Goya, en enkelt Gervex, ellers Malerier af
Impressionisternes hele Hær og en stor Skare Tegninger og Litografier,
forrykte og uendeligt interessante, af Odillon Eedon, Frankrigs Max
Klinger, Husets Ven.
Moderne i sin Smag, ultraradikal i sin Politik, i høj Grad
Millionær og i høj Grad Kunstner er Picard som Skribent en
Mester i sit Fag. Som de øvrige belgiske Forfattere sælger han
lidet af hvad han skriver. Men han vil heller ikke tjæne ved sin
Pen. Han forærer i Regelen sine Bøger bort. Han lader dem
trykke i 250 Eksemplarer paa dejligt hollandsk Papir med Marginer
saa brede som en Arm, med skønne store sorte Typer, med
aand-fulde Illustrationer af Redon eller Theo van Rysselberghe — og
han har en Stil, dybt personlig, gnistrende af Had til al Vedtægt.
1 hans Hjem raader fransk Aand uden franske Fordomme,
uden antigermaniske Stemninger. Alle Folkeslag, alle Literaturer,
alle Landes Kunst er der lige vel anskrevet. Man kender i hans
Kreds den danske og den norske Malerkunst saare grundigt,
ikke blot Krøyer og Johansen, Werenskjold og Thaulow, men selv
de yngste som Willumsen, og man udtalte sin Beklagelse over, at
denne sidste nu syntes helt forfalden til at gøre Pasticher efter
Gauguin.
De franskskrivende Mænd i Belgien have det forud for de
flamskskrivende, at de i det saa meget mere udviklede Sprog have
et langt smidigere Materiale og desuden i Bruxelles besidde et
aandeligt Brændpunkt. Men begge Grupper er lige tiltalende.
Dette belgiske Land, som er det tættest befolkede paa
Jordkloden, er samtidigt et af de rigeste. Dets Rigdom, aandelig
som materiel, slaar den Fremmede overalt i Møde. Den er des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>