Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ene Gang efter den anden have de fællesnordiske
Kunstudstillinger indprentet os, at Svenskerne forud for Normænd og
Danske have Tilbøjelighed til at dyrke Historiemaleriet. Vi
have flere Gange kastet ret misundelige Blikke i den Retning; ti
man sige hvad man vil om Historiemaleriet, saa er der dog noget
fornemt, nobelt og højtideligt ved det. Det er langt fra at være
vor Tids Yndlingsfag i Malerkunsten, hvad der har sine gode
Grunde; men alligevel synes ingen af de store Nationer at være
til Sinds at opgive det.
Særkendet for, hvad man kalder Historiemaleri, er dog
strængt taget ikke, at det handler om noget alvorligt og
betydeligt: det som man kalder Genremaleri kan give lige saa
dybt-gaaende og gribende Skildringer af Menneskelivet. Egentlig ligger
Forskellen udenfor det kunstneriske: den bestaar ikke saa meget
i hvad der ses paa Maleriet, som hvad der udenfra — f. Eks. fra
Katalogen — vides om hvad det forestiller. Naar Fremstillingen
samler sig om en Person, der bærer et historisk Navn eller skildrer
en Begivenhed, som nævnes i Historiebøgerne, saa kalde vi det et
historisk Billede: indeholder den derimod lutter unavngivne
Personer og skildrer ubekendte Optrin, saa bruge vi Ordet
Genremaleri, hvad enten Tiden, som skildres, er Nutiden eller Fortiden.
Men om Navnet end ikke vejer noget paa Kunstens Vægtskaal,
saa skal man dog ikke undervurdere dets Betydning. Et stort
Navn, et Heltenavn har en Magt i sig selv: det kan virke som et
Trompetstød eller en Fanfare, der kalder Minderne som Gengangere
af Fortidens Hære paany til de afblegede Faner. En saadan
Magt har Navne som Gustav Adolf og Karl den tolvte endnu over
svenske Hjærter. Man ved meget vel, at Karl den tolvte var en
Regent af saare tvivlsomt Værd, at han efterlod sit Land i Laser
og Pjalter og Statskassen tømt til Bunden eller endnu dybere.
Men efterlod han end ikke andet end Tab i alt, hvad der er reelt
og materielt, saa gav han sit Folk i Arv en Række af æventyrlig
stolte Minder, ligesom et funklende Juvelsmykke paa en slidt og
sønderflænget Uniform. Og hvad der er Hovedsagen: dertil knytter
sig et Indbegreb af Følelser, der uden Tvivl siden hans Tid og
indtil den Dag i Dag har udgjort en saare vigtig Bestanddel af
det svenske Folks hele sjælelige Væsen. Af alle Nordens Folk er
Svenskerne dem, der lettest lade sig henrive af enhver stolt
Forestilling, af alt hvad der er Sving i, alt hvad der lader det løbe
iskoldt ned ad Ryggen, men som løfter og ildner Hjærtet og faar
Tilskueren. 1892. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
