Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det til at banke hurtigere og som faar Øjet til at funkle i fugtig
Glans. Normændenes Sind er dybere, Danskernes er jævnere, men
Svenskernes er højere, og det er dem, som føre an, allevegne hvor
det gælder om at holde Fest for det store.
Selv om man ellers ikke havde erfaret dette, saa vilde man
faa det at vide af den svenske Kunst, som den f. Eks. viser sig i
Nationalgalleriet i Stockholm. Man lægger snart Mærke til, hvor
stærkt Svenskernes Fantasi føler sig hendraget til den store
personlige Daad eller til den gribende tragiske Død. Og det kunne
vi andre heller ikke blive uberørte af, det river os med; men vi
som ikke er Svenskere, have maaske lettere ved at mærke, at der
er noget deri, som man fra et kunstnerisk Synspunkt maa være
paa sin Post imod. Som vi før sagde: Navnet virker ved sin egen
Magt; og navnlig naar det er et nationalt Navn, i hvis Ære alle
Svenske føle sig delagtige, behøver det ikke Kunsten for at sætte
Fantasien og Følelsen i Sving. Der er jo stor Forskel paa, om et
Billede handler om en stor Begivenhed eller om det i sig selv er
god Kunst. Det store Publikum gør ikke denne Forskel: det lader
gærne Navnet og Minderne forgylde Billedet. Men paa dette Punkt
er det en ret alvorlig Opgave for Kritiken at se Forskellen, at se,
om hin højsindede Følelse virkelig har levet saaledes i Kunstnerens
Hjærte, at han har kunnet give den et nyt og individuelt Udtryk
eller om han tager Følelsen paa Borg for at give et Tableau af
døde Figurer Glans og Interesse. Det gælder her en Sag, som
ogsaa har stor Betydning for Nationens eget Liv; ti gennem den
sande Kunst udvikler Følelsen sig og fornyes; men ved daarlig
Kunst, der lever paa Reminiscenser og ikke ævner mere end at
gentage Fraser, stagnerer den og hendør.
I Galleriet i Kristiania findes intet af den Slags
Historiemaleri, til Trods for Norges mægtige Oldtids- og
Middelalders-Historie. Man ser der et daarligt Portræt af Henrik Ibsen og et
godt Portræt af Bjørnstjerne Bjørnson, men hverken nogen Skule
eller Haakon eller Sverre eller Bergliot. Den norske Kunst sysler
overhovedet næsten ikke med den Slags Æmner: den lange
politiske Uselvstændigheds-Periode har bidraget sit til at overskære
Sammenhængen i Udviklingen af Folkets Fantasiliv. I Danmark
har Kunsten vel haft noget mere Tilbøjelighed til at genoplive
Historiens store Minder, og offentlige Foretagender have givet
nogen Anledning dertil. Og dog findes der i vort Nationalgalleri
saare lidet af den Art, som især dyrkes i Sverig; det kommer af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
