Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil Vald. Vedel: Om Nydannelse i Tidens Aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
baade blandt Malere og Romanforfattere —, og vi har sikre og
skolede Talenter, der véd at komponere og fremstille — Stilister
og Teknikere paa en Hals. — Men! hvad bliver det til? Hvad
kommer der ud deraf? Naar rusker moderne hjemlig Kunst op i
os eller tænder vort Sind i Brand? Hvor sjælden vælder der nye
Følelsesstrømme ind over os eller tvinges vi ind under magtfulde
Tankers Herredømme eller gives der vor Vilje nye Impulser og
Retninger? Der er ingen rigtig Livsmagt, ingen Livskilder i vor
Literatur og vor Kunst. — — Og Savnet føles jo ogsaa af alle.
Og rundtom søge Tidens unge Hjærner efter noget nyt, noget
positivt, der famles om al Slags Mysticisme, der jages efter nye
Inspirationskilder, somme vil mane Romantiken op igen, og Tidens
fremmeligste spejde ud i Kimingen efter den poetiske Renæssance,
der skal komme, den er allerede døbt med alskens Navne . . .
men ingen har endnu set den. Kun Savnet og denne Søgen er
sikre nok.
Lige saa lidt kan vi i Virkeligheden leve paa Videnskaben.
Alt dens uhyre Arbejde synes saa underlig ufrugtbart og lidet
tilfredsstillende, naar det gælder Sjælens inderste Behov. Den
samler og skriver op, den iagttager og analyserer, — der
udfoldes en Energi og nedlægges en Sindrighed og Skarpsindighed
i Undersøgelserne, som er ganske beundringsværdig; — men! hvor
lidet Svar giver Videnskaben i Grunden paa det, vor Sjæl kommer
til den og kræver Besked om? Hvor lidet kan de kostelige Stene,
den byder os, mætte vor Hunger mod selve Livets Brød? Særlig
moderne Videnskab, — hvor faa Ideer afsætter der sig af den, —
af den Slags Ideer, der staa i Forhold til vort praktiske, følende
og villende Selv, vor Sjæl? I fordums Tider dreves f. Eks.
Historieforskningen saaledes, at en Bossuets eller en Voltaires
Historiestudier, eller en Justus Møser, en Herder og Johannes Muller
kunde skabe Aandsrevolution og befrugte til ny Kultur. Men
vore Dages historiske Stofsamlere — hvor lidet Tilskud give de
ikke til Dannelsen af en praktisk Livsanskuelse, hvor faa
aande-lige Livsværdier afsætte deres Studier ikke?
I det sociale og politiske Liv er vi Vidne til samme raadløse
og vanmægtige Uproduktivitet. Fra den ene Side holdes der blot
stramt igen, paa den anden famles der med alle Slags Nyforsøg
eller leves videre paa de forrige „organiske* Perioders Idealer;
men den store samfundsbyggende Aand er borte, den hvoraf de
ny, store Forfatninger eller Lovgivninger eller sociale Nydannelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
