Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Percy Bysshe Shelley
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værtshusholder Westbrooks sekstenaarige Datter Harriet og
sammen med hende i Dublin agiteret for den irske Sag ved Tale og
Skrift; han havde paa et Tidspunkt, da andre unge Mænd af hans
Stand sad smukt plantede paa Universitetsauditoriernes Bænke,
gennemflakket de forenede Kongeriger og rejst sit Telt snart i
Edinburgh, snart i Wales og snart i Egnen om Southeys og
Goleridges Søer. Han havde i Filosofen Godwins Hus lært dennes
Datter Mary at kende, havde forelsket sig hæftigt i hende og
fundet sin Følelse gengældt, havde frigjort sig for Harriet for
med Mary Godwin paa en seks Ugers Tur at gennemrejse
Sydfrankrig, Schwejtz og Rhinlandene — og han troede nu efter fem
Aars Odyssé at have fundet sit Livs Ankerplads i en Cottage ikke
langt fra Themsen, nær Brynet af Windsor Parks store og
skønne Skove.
Her, i Samliv med Mary og med et Par Venner, forekom
det ham, at han havde fundet Lykken. Sommeren 1815 var tør
og varm; Shelley tilbragte sine Dage vandrende under
Windsor-Skovens Egeskygger eller sejlende paa Floden; en længere Sejltur,
som han foretog sammen med Mary og Vennen Peacock, førte
ham helt op til Themsens Kilder. Som Helten i sit Digt Alastor
havde han søgt Idealet gennem mange Lande — men ulig sin
Helt troede han at have fundet, hvad han søgte. Naar han om
Aftenen vandrede med Mary ad de grønne Veje om den lille By
Bishopsgate, hvortil deres „Hytte" hørte, følte han en Glæde, hvis
Sødme og Dybde betog ham Aandedrættet. (Digtet The Sunset).
Hans Tilværelse var uden materielle Sorger; hans Helbred —
som i hans yngre Aar havde været svagt — bedrede sig Dag for
Dag; bag ham laa det urolige Vandreliv og
Værtshusholderdatterens kolde og pinefulde Kærlighed; Livet bredte sig for ham
— roligt og mildt som en Aftenvandring ad grønne Veje, — et
Liv i Studier og Digtning, et Liv i Lyset af Marys fine og
kærlige Sjæl. II.
II.
Men Shelley undgik ikke sin Skæbne — den Nemesis, som
rammer de ensomme Sjæle.
Ti han var fra Fødselen en ensom paa Jorden, en fremmed
mellem Menneskene. Hans fredløst higende Sjæl, hans stadigt
stræbende Aand søgte sig forgæves et Hjem mellem denne
Verdens velordnede Mennesker. Hans Pande var som Kains mærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
