Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rejser Sag, netop fordi Ministrene efter dets Paastand egenmægtig
og ikke blot uden Nytte, men til Skade for Staten have udgivet
disse Millioner, eller fordi Regeringen ved sin Omgang med
Provisorierne, bl. a. ogsaa just ved bestandig at indbringe dem i
Landstinget, formenes at have misbrugt og krænket Grlvns. § 25! Saa
megen Tro kan ikke ventes i Israel eller hos Landstingets
Dommerhalvdel, og blandt Højesteretsdommerne vil der altid, hvor
retfærdige de end ville stræbe at være, findes adskillige, som paa
Grund af Opdragelse, Alder og Vane, Temperament og selve deres
høje Stilling ville være tilbøjelige til uvilkaarlig at tage
Begivenhederne fra Kronens Standpunkt og gøre Front mod Opfattelser,
som, fordi de udgaa fra Oppositionen, ville forekomme dem at
stride mod den kongelige Højhedsret og at aabne Sluserne for
Anarki og Folkeherredømme. Der kan derfor med apodiktisk Vished
under de foreliggende storpolitiske Konfliktstilfælde forud regnes
paa et Regeringen frifindende Rigsretsflertal, og man kan derfor
ikke fortænke Folketinget i, at det fremfor at berede sine
Modstandere den yderligere Triumf og sin egen Sag det yderligere
Nederlag, som en Frifindelse af Rigsretten vilde medføre, foretrækker
at lade Tiltalen hvile; — gemt er ikke glemt! —
Rigsretsvejen synes saaledes for Tiden ganske lukket; men
dette skal ikke bidrage til at gøre Tilstanden bedre eller taaleligere.
At nu Forholdene have udviklet sig saa akut og forholdsvis
hurtigt, derfor bærer bl. a. først den misforstaaede Kamp for
Folketingsparlamentarismen — umiddelbart efter en
Forfatningsforandring, der netop satte en, om end ikke aldeles uoverstigelig
Dæmning for den — og senere det alleruheldigste af alle
parlamentariske Felttogsmidler, „Visnepolitiken“, en væsentlig Skyld. Man
lærte under den Harme, denne sidste med Rette vakte i den
modsatte Lejr, yderligere at hvæsse sine Vaaben; Professor Matzens
spidsfindige Fortolkninger og Advokat Pingels massive Teorier
ere Afifødninger og Udslag af Reaktionen mod Venstres Overdrivelser
og stødende Udtalelser om den konstitutionelle Konges Rolle i
Forfatningslivet og mod Rigsdagsforhandlingernes stigende Goldhed
og Forløbere for, hvad der paafulgte. Selv om imidlertid intet af
alt dette havde været, vilde Forfatnings-Dualismen lige fuldt, om end
maaske noget senere og mere maskeret, have gjort sine
Virkninger følelige. —
Da Grundlovsforandringerne af 1866 gennemførtes, vurderede
man aabenbart ikke dette tilstrækkeligt; det var visselig hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
