Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - N: Stridspunkterne i Grundloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mundsvejr eller Hykleri, naar det fra Skaberne af det ny
Landsting idelig og idelig forsikredes, at med Undtagelse af dettes
Omdannelse — man var ikke langtfra at reducere det hele til et
nærmest husligt Anliggende alene for dette Ting — vilde intet
blive ændret i Forfatningen, og Folketinget navnlig usvækket
bevare sin Hovedindflydelse paa Finansförvaltningen. Og disse
Forsikringer troede man endnu længe efter, selv efter at alt var
begyndt at gaa forkert, idet man foretrak fortrinsvis at lægge
Skylden paa de handlende Personer fremfor paa Omstændighedernes
og Forholdenes Magt, og endnu saa sent som i Begyndelsen af
1886 fornemmes der ligesom en Efterklang heraf i de
Forhandlinger, som da førtes om en Forandring af forskellige
Grundlovsbestemmelser1). Der var imidlertid dog enkelte Mænd, som anede
Fremtidens Farer og alvorlig advarede mod den Bane, man stod
i Færd mod at slaa ind paa; jeg skal blot nævne Monrad, Grundtvig
og Tscheming. Især den sidstnævnte var utrættelig i sin Modstand,
og hans Slutningsudtalelse i Rigsraadet i Juli 1866: „Jeg anser
det, der kommer ud af denne Grundlov, for i sig selv saa politisk
og moralsk slet, at jeg ikke mere vil have dermed at gøre; der
er Fordærvelse deri, som man ikke let bliver af med“ vil længe
blive mindet. — Der havde jo i Virkeligheden ogsaa været mange
andre Maader, hvorpaa der kunde være tilvejebragt et modererende
Landsting, naar man nu en Gang vilde af med det, man havde,
uden at fremmane saa grel og skarp en Modsætning, som blev
Resultatet. — Man kunde som i Sverige og som det for øvrigt var
antydet allerede i selve Juni-Grundloven8), have lagt Valgene i
Kommunal-Repræsentationernes Haand eller benyttet de forskellige
Stands- og Samfundskorporationer (Viborgs Forslag) eller under
alle Omstændigheder modificeret Landstingets forfatningsmæssige
Stilling, saaledes at den nærmere var kommen til at ligne et
Kassationssenats eller dsl. Men alt dette havde man den Gang
enten ikke tilstrækkeligt Blik for, eller man var bleven træt og
’) Man læse saaledes bl. a.: Th. Nielsens, Holsteins og Bergs Foredrag.
„Grundloven er god nok, naar blot Folket er vaagent*; „det er ikke
Grundloven, som trænger til Forbedring, det er Finansministeren*.
Holstein mener endog, at de Elementer af almindelig Valgret, som
unægtelig ere tilstede i Landstingsvalgloven, lidt efter lidt ville arbejde
sig op og komme til at beherske Landstinget.
’) Juni-Grlvns. § 44: „Naar en ny Kommunallov er given, kunne Lands,
tingsvalgene gaa over til de større kommunale (Amst- eller Provins-) Raad*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
