Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Børge Janssen: Kæltringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og de fortalte mig om deres Rejser, om hvor sørgelig det
gik tilbage, og hvor fattig de sad i det, ak nej, det var
anderledes den Gang, den gamle Bedstemor var ung, da var der Markeder,
og den Gang forstod Folk sig paa Kunst, nu — pøj, de
Bønderkvæg, pøj!
Den gamle Bedstemor talte sig varm, spyttede ad Bønderne,
der selv sad inde og søbede Kaalen og gravede i Grøden, mens
de lod pæne Folk staa udenfor i alt Slags Vejr, og endda lod dem
sige Tak for en Bid Fedtebrød. Nej, Tiden havde .forandret sig
siden den Gang, hun saa’ Dagens Lys dernede i Ditmarsken, og
siden den Gang, hun kom til Storskoven, da maatte man hugge
sig igennem den, og hverken Sol eller Maane kunde man se Uge fra
Voergaard til Skællet1), nej, min Herre, man skulde gøre som den
gamle Altenborg, han var taget til København, og dér boede han
hos Sønnen, der var en stor Mand, eller som Ditlev, der var
Vognmand i Vejle og havde seks Spand Heste, eller som Abraham,
der stod ved Dragonerne: „ —— Men ser De min Herre, nu er man et
gammelt Skrog, saa éns Ben faar vel blive, hvor de er–––-“
„Herren skal ikke tro Bedstemor”, sagde den unge Kone
med en Stemme, der havde en underlig, lidende Klang, „Bedstemor
bli’r helst herude!”
„Kanske ja, kanske ja,” mimrede den gamle og rokkede
med Hovedet, „her har man det da al Tid frit, og man kan da
gaa paa Rejse endnu, aa ja, aa ja!”
Vi sad endnu en Stund og snakkede, og deres Sprog klang
mærkelig rent uden Bondedialekt, kun en Gang imellem, naar
Ungerne skulde have Skænd, gik Talen paa Tysk, og Børnene
svarede igen paa Tysk.
Saa kom vi til at tale om den enlige Dame deroppe i
Bakken.
„Bur-Stine,” grinede et af Kvindfolkene, „har Herren været
hos Bur-Stine — var hendes Kæreste hjemme?”
„Kæreste?”
„Ja, Per Bur og Ungerne, og hun var vel fuld, De har nok
været hos Standsfolk i Dag, min Herre!–––— — Altenborger?
hun Altenborger, hun er ikke af vore, hun er et Bondekvæg, og
saa drikker hun, det gamle Dyr!”
’) En Gaard en Mil paa den anden Side af Skoven.
53’
Digitized by Google s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
