Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Skoleinspektør P. Lauridsen: Christoffer Columbus. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Columbus var ikke blot et klart Hoved, der forstod at
rumme en videnskabelig Idé, ikke blot en Entusiast og fantastisk
Bibelfortolker, der søgte at afvinde Skriften Beviskraft ogsaa i
verdslige Ting; han var først og fremmest en praktisk Sømand,
udstyret med en Iagttagelsesævne som faa og et intuitivt Blik som
ingen i sin Samtid, og det er netop denne sjældne Formæling af
aandig Spændvidde og praktisk Snille, der gør ham til Geni. For
en saadan Mand laa det nær at søge haandgribelige Beviser for
sin Tankes Rigtighed. Han levede i 10 Aar i Brændpunktet for
Tidens Opdagelsesrejser, han var fortrolig med alle Forsøg, der
fra Portugal og Italien vare foretagne for at opsejle Øer i
Atlanterhavet, han studerede og eftertegnede alle Søkaart, og han
indsamlede en Række Træk eller Indicier, der antydede det
transatlantiske Lands Nærhed. Det var sært udskaame Stokke, ukendte
og mægtige Træstammer, kæmpemæssige Bambusrør, Lig af ukendte
Racer o. a. m., som vestlige Vinde og Strømninger kastede op paa
Azorerne og andre Kystlande, og som for hans tænksomme Blik
fik stor Beviskraft. Ogsaa i denne Henseende har han været
Eftertidens Læremester lige til Nansen.
Paa disse Præmisser grundede Columbus altsaa sin store
Beslutning: at ville sejle ud over det „mørke Hav“. Men fra det
Øjeblik denne Tanke blev hans Livsopgave, optraadte han tillige
med frappant Sikkerhed. Hos ham kende vi ikke til Tvivl,
Anfægtelse eller Vankelmod. Ingen Skuffelse, ingen Modgang, ingen
nok saa lang og sejgpinende Skærsild af Ligegyldighed, Uforstand
og Spot kunde berøve ham Tilliden til sig selv og sin Sag. Fra
Portugal maatte han formodentlig flygte paa Grund af Gæld, og i
Spanien reduceredes han til Bettelstaven, men alligevel bevarede
han sin selvsikre og storstilede Stolthed. Han forhandlede med
Dronninger og Fyrster som med Ligemænd. Han vilde opdage
Kongeriger, og han krævede en kongelig Belønning. Det var ikke
hans Sag at give Køb. Mindre end Admirals- og
Statholderværdigheden, det arvelige Vicekongedømme og den tiende Del af
alle Indtægter i den ny Verden kunde ikke gøre det, og disse
Fordringer holdt han fast gennem alle Trængsler. Sibylla kunde
ikke være stivere at tinge med end denne ukendte og fattige
Sømand. Det tør formodes, at hans Underhandlinger med den por-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
