Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Larsen: Et gammelt Minde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja, for det er jo hendes egne Møbler, altsammen; og de
staar, siger hun, ligesom da hun kom hjem paa sin Bryllupsaften,
og saa stod der en Buket fra hendes Mand paa det lille
Mahogni-Sybord med grønt Klæde. Og hver Gang det er hendes
Bryllupsdag, køber hun sig ligesaadan en Buket, og den staar der i tre
Dage, for saa kommer hun til mig med Vasen i Køkkenet og
beder mig skylle den, og Pigen maa ikke røre den. Men hvor
hun har gjort af Buketten, véd jeg ikke, for Pigen har set efter
den mange Gange, men hun maa gemme den et Sted! — Hun
kommer for Resten nok en Dag og spørger Dem, naar de andre
Damer er ude, om De ikke vil se hendes Stuer. Og saa skal De
bare se Billedet af Børnene! Det er ganske dejligt; ligesom de
kunde være levende! Hun har ogsaa vist det til Frøken Franck
og Frøken Wille, naar det er, at de har været alene hjemme.
Hun mistede dem allesammen af Tyfus, to dejlige Smaapiger og
en Dreng paa tretten Aar! Hun siger selv, at hun har aldrig truffet
saa begavet et Barn, og hun har været Lærerinde i sin Ungdom.
De staar paa hendes firkantede Bord, ganske alene, lige ved Siden
af Klaveret, paa et grønt Plyschestæppe!"
„Saa hun har ogsaa Klaver?"
„Ja, men hun spiller aldrig paa det; det har hun ikke gjort,
siden Børnene døde, og nu kan hun det slet ikke mere, siger hun.
Men hver lille Juledag, Klokken ni om Morgenen, saa kommer
Klaverstemmeren og stemmer det. Og han siger, det maa have
været et meget kostbart Instrument, for ellers kunde Filtet ikke
have holdt saa godt. Hendes Forældre var jo ogsaa velhavende
i de Tider, men de mistede alting ved Banen, og saa døde Manden.
Det er virkelig sørgeligt."
Frøken Lange tav lidt. — „Der er jo megen Opvartning
ved hende, det ved Gud der er! Men nu har hun boet her i
tolv Aar, og hun er ogsaa meget taknemmelig. Men jeg kan ikke
lide, hun altid klager over, at der er saa koldt i Spisestuen; for
er det ikke sandt, at det er slet ikke sundt at spise i saadan
en Varme!" —
Dette Spørgsmaal om Varmen i Spisestuen hørte til de
stadige Stridsspørgsmaal i Pensionatet. Spisestuen blev overmaade
stor til os seks Mennesker, beregnet som den var til de
mægtige Selskaber, som de tidligere store Købmandshuse havde
afholdt, og ganske vist kunde Ilden skinne og brøle i den gamle
Jærnovn, naar vi kom derind, men der var sikkert noget i hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
