Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: I Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgmestrene i Amsterdam har slige Vilkaarligheder næppe
behaget og de har sikkert følt sig frastødte af Billedets maleriske
Form, men maaske dog endnu mere af Rembrandts Opfattelse af
de gamle nordiske Helte. Den svarede ikke fil vor, — Civilis hørte
formodentlig hjemme i den ældre Jæmalder, — den svarede endnu
mindre til Rembrandts Samtids. Man betragte Otto van Veens
og Ovens Fremstillinger af det samme Æmne, og man vil forstaa,
i hvor høj Grad Rembrandt har været overraskende. Otto van
Veens Civilis er en ung romantisk Ridder med Fjerbaret, han
rejser sig fra det rigtdækkede Bord, slaar ud med højre Arm, fører
venstre Haand mod sit Hjærte og synes at foredrage en
Tenorarie, til hvilken alle Gæsterne ved Aftengildet i Lunden lytter med
Beundring. Hvilken Modsætning til Rembrandts tavse Kæmpe,
der er klædt i et saa besynderligt Skrud og skuler saa bistert med
sit ene Øje, en uforglemmelig Karakterskildring af et mærkeligt
Menneske, en født Høvding, en Herskernatur med Tigerens Mod
og Tigerens Grumhed. Navnet er i sig selv en ret ligegyldig Sag,
men der er dog mere af Tacitus’ Civilis i Rembrandts Figur end
i Ovens’ og van Veens intetsigende Frasehelte, af den Civilis, der
lod sit rødlige Haar vokse, indtil han havde fuldført Legionernes
Nederlag, og om hvem det fortaltes, at han skænkede sin lille
Søn fangne Fjender til Maal for dennes barnlige Øvelser i
Bueskydning og Spydkasten. Han var snild, som han var grusom,
„overordentlig talentfuld", en Vismand, der kendte Verdens og
Lykkens Omskiftelser. Og med hvilken storladen Stemningsmagt
har Rembrandt ikke skildret den højtidelige Handling paa
Offerstedets hellige Grund. „Disse Mænd giver sig den enøjede
Høvdings Planer i Vold, i den stille og mørke Nat er de samlede for
ved hellige Løfter og dyre Eder at grundlægge og grundfæste
noget, der er stort og betydningsfuldt, noget, som stærke Sjæle og
stærke Arme vil kæmpe af yderste Ævne for at føre til Ære og
Sejer, noget, som skal vare gennem Tiderne og ihukommes af de
seneste Slægter". (Studier fro Snerig).
Den samme Adkomst til Hæder for Civilis, der anføres i
Vondels Vers, understreges yderligere i et Digt, som Fokkens
anfører. „Her var Civilis, nu et Forbillede for Nassauw. Da Landet
laa formørket i Sorg, har Oranien ladet hele Spanien — ligesom
Civilis Rom — skue, at han skulde faa sin Hævn af fyrstelige
Ligs Helteblod. For femten hundred Aar siden saa man her
Forbilledet i den fyrstelige Regering. I Klaudius, Brinio forkyndes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
