Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Fru S. Magelssen-Groth: Ko-operative Husholdninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Udtrykket ko-operativ Husholdning menes ikke fælles
Husholdning. Meningen er ikke, at Folk, enten de vil eller ej,
skal bespises i kommunale Anstalter og faa sin Portion Mad
serveret efter en fra umindelige Tider prædestineret Spiseseddel, som
i Fattighuse, Hospitaler og Asyler. Der er heller ikke Tale om
nogen fælles Dagligstue. Man kan dyrke ko-operative Idealer og
forsøge at realisere dem uden derfor at ville krænke Privatlivets
Fred og Familiens Hellighed.
Udtrykket ko-operativ Husholdning betegner simpelthen, at
man ogsaa paa det huslige Livs Omraade kunde ønske at skaffe
sig de Arbejdslettelser og Fordele, som Organisation medfører,
samt at man vil gennemføre Arbejdets Deling endnu mere end
det allerede er gjort siden vore Forældres og Bedsteforældres Tid.
„Intet Slags Arbejde kan stemples for alle Tider som
husligt Arbejde", siger den amerikanske Forfatterinde Mary Livermore.
„Hos vilde Folkeslag bygger Kvinderne Hytten, gør sig til Lastdyr,
dyrker Jorden, opdrætter Husdyr, hvis der findes saadanne, væver
Tøjer, forfærdiger Familiens Klæder, koger Maden, passer Børnene —
kort sagt, alt det Arbejde, der hører til det simple og raa Hjemliv,
er Kvindernes huslige Gerning. — — — Men, hvor Samfundet
gaar frem fra Barbari til Civilisation, forandres Forholdet.––-
Det er ikke mange Aar, siden vi fandt Farvekedel, Rok og
Vævstol i hvert Hus. Lysestøbning og Sæbefabrikation var en almindelig
huslig Industri. Man maatte forstaa sig paa Brygning, Bagning og
Slagtning. Mandsklæder blev syet i Hjemmene, ikke at tale om
al Slags Garderobe til Kvinder og Børn —–––-Idag har vi igen
som absolut husligt Arbejde: Madlavning, Vask og Strygning,
tildels ogsaa Søm, dertil Børnenes Pas og Pleje og den almindelige
Omsorg for Huset.–––-— Omsorgen for Børnene og for Hjemmet
maa altid blive et husligt Arbejde, men findes der nogen Grund
til at Vask og Strygning, Søm og Madlavning vedblivende skal
udføres i Hjemmet?–––––-Man kan i samme Køkken lige saa
godt koge Mad til sytti som til ti Personer; Udgifterne til Brændsel
og til Arbejdshjælp vil ikke blive nævneværdig større i det ene
Tilfælde end i det andet.––––––Hvor tyve Familier bor i
samme Nabolag, kan ét Køkken og ét Vaskeri være nok for dem
alle — — de skulde slutte sig sammen om at lade Madlavning,
Vask og Strygning udføre for fælles Regning; paa den Maade
vilde de spare Arbejde, Tid og Penge".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>