- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
8

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Taage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Taage.

Først paa Dagen var Solen varm uden at blænde; Baaden
løb ellevild over den grønne Sø; da var det en Lyst at sejle.
Men noget efter Middag gik der en klam Gysning over Vandet;
Vinden lagde sig, Himlen blev graa og Søen sortnede, og inden
de vel gav Agt derpaa, flød Taagen op af alle Bølgedale og
lukkede sig om dem fra hver en Side. Solen hang en Stund højt
oppe i Disen, der drev som Røg forbi dens blege Skive, men lidt
efter saas den ikke mere.

Grosserer Martens fandt i Begyndelsen, at Taagen egentlig
var ganske morsom. Det var noget uanet og uventet, som her
hændtes ham. Det smagte ligefrem af Eventyr saaledes paa en
Gang at føie sig ude paa det øde Hav; man kunde næsten tro,
at der var hundrede Mile Vand til alle Sider, og samtidig havde
man dog den lune Vished, at der højest var to eller tre Mil. Det
var tillige ganske mærkeligt at se Taagen komme bølgende som
Dampen fra en stor Vaskerkedel, til den stod saa tyk, at han
næppe kunde følge Dønningen et Par Alen ud, endda han sad
helt nede paa en af Bænkene agten for den lille Kahyt. Saa var
det ogsaa grumme rart at vide, at han ikke havde det ringeste
Ansvar for Sejladsen; den maatte hans flinke Vært sørge for. Og
Martens følte sig i gode Hænder hos ham. Der var noget saa
betryggende over denne store, rødskæggede Mand, som han sad der
i Styrehullet og vogtede paa det lille Kompas, han havde faaet
stillet op ved Siden af sig. Der mærkedes ikke mindste Mistvivl
eller Uro hos ham; han kendte aabenbart sine Sager. Og selve
hans legemlige Styrke gjorde en tillidsfuld. Hvis det kneb, kunde
han saamænd ene Mand ro Baaden ind til Kysten i en
Haandevending. Nu tog han sig ogsaa meget mere sømandsmæssig ud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free