Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taage.
9
efter at ban havde byttet den hvide Solhue med en Sydvest og
trukket en Oljetrøje uden paa sit lyse Sommertøj.
Men Morskaben ved Taagen kunde ikke taale meget Slid.
Det var ikke frit for, man blev en Smule gnaven. Egentlig sad
man her indestængt i et lille Hummer med kort Vej til Væggene
og lavt til Loftet og saa uhyggeligt som et Fattigmandsværelse
sidst paa Vinteren. Hvad var her for Øje og Øre? Den dorske,
sorte Stribe Sø udenfor, Masten og Sejlene, der blev borte i det
graa Halvmørke og var helt uldne at se paa, og saa de urimelig
store Vanddraaber, der piblede hen under Storsejlets Lig, til de
pludselig dryssede ned, naar Baaden plaskede mod en Bølge. Den
fordømte Fugtighed trængte da ogsaa ind alle Vegne. Han flk sin
Handske aldeles gennemblødt ved at lægge Haanden paa Bænken;
Væden drev ham ned ad Næsen, og han maatte i et væk suge
Overskæget tørt; og Flippen blev nedrig klam om Halsen; det
mindede ubehagelig om Hotelværelser ved Vintertide. Cigaren
forkullede og blev hul; han gad for den Sags Skyld heller ikke
ryge mere; den smagte ham som Aske i Munden. Hvad var det,
man fablede om Frugter, som udvortes var skønne at se til, men
bed man i dem, var de fulde af Aske? Noget med Sodoma og
Gomorrha.
Hvis han bare havde anet, at dette her skulde blive Enden
paa Legen, vilde han nok set den, der kunde have faaet ham ud
paa saadan en Tosserejse. Men Vejret var virkelig saa indbydende,
og han kedede sig saa gudsjammerlig ved at skulle gaa i det lille
Hul af enr By og vente en halv Dags Tid paa Dampskibet. Og
han trængte sandelig til at friskes lidt op efter det Aftenselskab
hos Toldforvalteren. Hu ha, det kriblede i ham, naar han tænkte
paa den stramme Sherry, han havde maattet binde an med der.
Det var dumt at byde sig selv saadant noget, naar man har sin
private Portion Nervøsitet, men det lønner sig at fisle lidt for de
Toldere. Og saa havde hans brave Vært holdt saadan en
Lovtale over Turen og sin herlige Baad, at hans Tænder kom til at
løbe i Vand efter at sejle med. Nu løb de i Vand paa en ganske
anden Maade. Naa ja, efter Provinsforhold kunde det maaske
være en ganske net lille Lystsejler, men ellers lignede den mest en
nogenlunde anstændig Kadrejerbaad. Til længere Sørejser i daarligt
Vejr var den næppe værd at anbefale. Det var ikke til at røre
sig i den Smule Hul bag Kahytten, og paa Dækket foran Masten
var der ikke synderlig bedre Plads; han havde i hvert Fald ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
