Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Taage.
ene gamle Minde blev slængt op efter det andet ligesom brune
Knogler paa en Kirkegaard. Det var en sand Plage. Naturen
var ved saadan en Lejlighed i ondt Lune. For det var aldrig
noget fint og lyst og varmt, der viste sig, altid smaa magre
Hændelser, og bestandig var der muldne Ærgrelser i Følge med
dem. Der kom den Dumhed, og der kom den Smaating, som
man spyttede ad, at de ikke for længst var glemte. Han saa
aldeles irriterende tydelig en lille Guldknap, han en Gang havde
mistet, en lille elendig Tingest, og han maatte, enten han vilde
eller ej, gennemgaa alle Muligheder for, hvor den vel kunde være
bleven af. Saa den og den Forretning, han kunde have tjent
mere paa, naar han havde tænkt sig ordentlig om og ikke baaret
sig ad som et Fjols. Og saa naturligvis Ærgrelserne over de
Piger, han havde haft at gøre med, og endnu mere over dem,
han havde ladet slippe fra sig. Det var rent latterligt; men han
ligesom kunde mærke et Drag af kold Luft inde i sig; hans Hjærte
var forfrossent; han sad og blev aandelig forkølet. —
Det var ogsaa et Vejr til at tage Livet af Folk. Man
skulde næsten tro, Farten gik gennem en Kælder, hvor Solen
aldrig lyste og Luften var giftig af Kulde og Væde. Det vilde
ikke undre ham, om Søerne, der slog op, blev til sorte
Salamandre eller om Tovene forvandledes til fede Snoge, og der kom
vraltende bredflabede Tusser langs ad Dækket. Og Vandet
mumlede trevent inde i Taagen, som om det havde noget at gotte sig
over, hvis det bare gad? Og han havde en Fornemmelse af, at
der nærved var noget, han vilde ikke sige levende, men noget,
der rørte sig. Det kom sig vel af, at man hørte saa langt i
Taagen. Men han syntes nu og da, han saa ligesom Skyggen af
Baade, der gled forbi, og deres egen Baad forekom ham næsten
selv at være bleven uvirkelig som en Skygge. Og hvad var nu
det for en underlig Lyd? Ganske svagt skælvende, næppe til at
høre, ikke til at klare sig, noget, der drog og kaldte. Nej, nu
blev den borte igen.
Det var besynderligt, som det kunde strømme hid og did i
ens Hjærne. Før hulede det ham ud; nu gav det sig til at pille
Lag paa Lag af hans Sjæl udvendig fra. Det trak Tøjet af ham
saa at sige. Det var væmmeligt. Et civiliseret Menneske trænger
til Klæder baade for Sjæl og Legeme, noget, han kan varme sig
under, noget til at holde hans Selvfølelse oppe og gøre ham fri.
Hvem er saa hjælpeløs og bunden som et nøgent Menneske? Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
