Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 Fra Eniser-Depeschens Dage.
Sigmaringen, ældste Søn af Fyrst Anton1), Chefen for denne Linie af
Huset Hohenzollern, og Broder til Fyrst Carl af Rumænien. Han
syntes i sin Person at forene de Egenskaber, Spanien søgte. Han var
katolsk, militært uddannet, af et fordelagtigt Ydre, 35 Aar gammel,
gift med en Prinsesse af Portugal, til hvis Trone hans Descendens
nylig havde faaet Arveret, og Fader til to Sønner2), saa at Arvefølgen
var sikret. Endelig mente man, at Napoleon og Frankrig vilde finde
sig i denne Kandidatur i Betragtning af, at Prinsens Bedstemoder var
en Niece af Murat, saa at han i Virkeligheden var nærmere
beslægtet med det napoleonske Dynasti end med den preussiske
Linie af Huset Hohenzollern, fra hvilket Huset Sigmaringen havde
skilt sig allerede i det 13de Aarhundrede; men ganske vist var
Kong Wilhelm, uagtet han repræsenterede den yngre Linie, Chef
for hele Huset Hohenzollern ifølge en Overenskomst med Linien
Sigmaringen af 1849, og efter tysk Fyrsteret kunde Prinsen derfor
ikke acceptere en Tronkand idatur uden Billigelse fra
Fyrstehusets Chef.
Forhandlingerne med Prins Leopold begyndte i April Maaned
1869; han selv lod til ikke at være uvillig, men det vanskelige
Punkt var Frankrig. Korrespondancen førtes konfidentielt mellem
Kong Wilhelm, Bismarck, Prinsen og hans Fader, uden at den
preussiske Regering som saadan underrettedes derom. Rygtet om denne
ny Kandidatur naade imidlertid den franske Regering, og Benedetti
fik af Kejseren Ordre til at søge Oplysning herom. I sin Bog
nMa mission en Prusse", fortæller Benedetti, at Kejseren om denne
Affære havde sagt til ham: „Montpensiers Kandidatur er kun
antidy-nastisk og rammer alene mig, men Hohenzollerns Kandidatur er
antinational; Landet vil ikke taale den, den maa forhindresb.
Paa Benedettis Henvendelse svarede Bismarck, at han ikke tog
Spørgsmaalet for Alvor, at en Regering som den, Spanien tilbød,
kun vilde have en ganske kort Varighed, og at Fyrst Anton allerede
havde faaet at føie, hvor dyrt det var at have en regerende
Fyrste til Søn; men da Benedetti trængte nærmere ind paa ham
og sagde, „at Prinsen jo ikke kunde tage imod Kronen uden
Kongens Samtykke, og at det saaledes blev denne, der i
Virkeligheden bestemte Prinsens Stilling", svarede Bismarck undvigende,
*) Preussisk Ministerpræsident 1858—1861. Fører for, hvad man dengang
kaldte „den ny Æra".
Den ene af disse er den nuværende Kronprins af Rumænien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
