Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Fra Eniser-Depeschens Dage.
og Benedetti forlod ham med det Indtryk, at han havde en eller
anden Bagtanke, som han ikke vilde ud med.
Det trak i Langdrag med Forhandlingerne, uden at de dog
formelt blev afbrudte, men allerede fra deres Begyndelse havde
Kongen og Bismarck indtaget det Standpunkt, som kom til at
staa sin Prøve under den senere Krisis: at Kongen alene handlede
i Egenskab af Familiechef, uden at den preussiske Regering officielt
var underrettet om Sagen eller beskæftigede sig med den. Det
var klart, at Kandidaturen var ubehagelig for Frankrig. Blev den
gennemført, vilde det være en Sejr for tysk Politik; men skulde
de andre Magter tage alt for stærkt Parti for Frankrig, var hverken
den preussiske Regering eller Kongen som saadan indviklet i
Sagen; det kunde da overlades til Spanierne og Prins Leopold
selv eller hans Fader at arrangere sig. Selv kendte Bismarck
kun Sagen tilfældigt og konfidentielt, og naar Kongen drøftede
Sagen med sin Kansler, var det som Ven, han spurgte ham til
Raads. I Konsekvens af den indtagne Position afslog Kongen da
ogsaa at modtage en officiel Afsending fra Marschal Prim.
Den hohenzollerske Kandidatur var altsaa ikke opgivet, og
hen ad Forsommeren 1870 fandt man Tiden belejlig, efter at Spanierne
havde faaet Afslag af alle de andre Kandidater. I Løbet af Juni
Maaned rejste den førnævnte spanske Deputerede Salazar y
Mazarredo til Tyskland, opsøgte Prins Leopold og fik ham og
hans Fader til at indvillige. Prinsen skrev til Kongen og udbad
sig officielt hans Samtykke, som blev ham givet med de Ord, „at
Kongen ikke trode at burde modsætte sig Prinsens Planerar
altsaa en i Formen temmelig reserveret Tilslutning. Det blev
aftalt, at Sagen skulde hemmeligholdes, til Cortes var sammenkaldte,
og Prinsen rejste paa en Lysttur til Schweiz.
Det lykkedes dog# ikke at skjule de trufne Aftaler; den
hjemvendte Spanier kunde ikke holde tæt med Nyheden, og da
Prim d. 1ste Juli om Aftenen kom tilbage til Madrid fra en
Jagtudflugt i Toledoegnen, samledes man om ham paa Banegaarden
og lykønskede ham til, at han nu endelig havde skaffet Spanien
en Konge. Saa snart Prim hørte, at Hemmeligheden var røbett
udbrød han: „Spildt Umage, det er ude med vor Prætendent."
Han havde nemlig haabet, at det vilde være lykkedes ham at
stille Kejseren tilfreds, naar Cortes havde truffet sit Valg, ved
Henvisning dels til Slægtskabet med Kejserhuset, dels til
Respekten for et Kongevalg i et Naboland paa Basis af den almindelige
Stemmeret, som Frankrig saa nylig havde anerkendt ved Plebiscitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
