Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Fra Eniser-Depeschens Dage.
d. 5te viste Kejseren sig fredelig stemt og havde ikke væsentlige
Indvendinger at gøre mod Giamonts Udkast, men dä man endnu
ikke var kommen til Enighed om de enkelte Udtryk, forlod
Ministrene St. Cloud sent om Aftenen for igen at samles den næste
Formiddag Kl. 10 til endelig Redaktion af Svaret. I Mellemtiden
var der imidlertid foregaaet et mærkeligt Omslag hos Kejseren.
Man har Anledning til at formode en Paavirkning andetsteds fra,
og Tanken rettes da naturligt paa Kejserinden. Det er dog kun
en Formodning, og man savner endnu ethvert Bidrag fra
Kejserindens Side til at kaste Lys over disse Dages Begivenheder og
hendes Andel i de fattede Beslutninger.
Hvert Punkt for sig i Erklæringen blev sat under Diskussion.
De første Sætninger vedtoges med nogle redaktionelle Ændringer,
men da det femte Punkt naaede til Diskussion, forlangte Kejseren
en fuldstændig Omredaktion: „Vi vil vedblive med denne Holdning,
men vi tror ikke, at Agtelsen for et Nabofolks Ret forpligter os
til at taale, at en fremmed Magt til vor Skade forrykker
Europas Ligevægt og sætter Frankrigs Ære og
Interesser i Fare." Brodden mod Preussen traadte nu tydeligt frem,
og endnu mere skærpet blev den, idet man paa Forslag af
Førsteministeren Ollivier efter Ordene „fremmed Magt" tilføjede „ved at
sætte en af sine Prinser paa Karl d. 5tes Trone". Stemningen
var overvejende for at beholde Udkastets Affattelse; men Kejseren
holdt bestemt paa sin Redaktion, som derefter vedtoges, idet
man dog paa Gramonts Forslag som en Slags Formildelse til
Kejserens skarpe Vendinger føjede: „Vi har det faste Haab, at
denne Eventualitet ikke vil indtræde." En anden Minister
foreslog at genoptage den i Udkastets femte Punkt foreslaaede Appel
til det tyske Folks Klogskab og det spanske Folks Venskab, og
skønt Kejseren fandt denne Tilføjelse overflødig, blev man enig
om at beholde den. Men saa foreslog Kejseren en
Slutnings-sætning: „Naar dette ikke skulde ske, vil vi, mine Herrer,
stærke ved Deres og Nationens Understøttelse, vide at gøre
vor Pligt uden Tøven og uden Svaghed". Det var
tydeligt, at denne Sætning vilde blive Svarets Kærne, og den vakte
derfor ogsaa en levende Diskussion. Fra forskellige Sider rejstes
der Indvendinger mod denne officielle Henvisning til Krigen,’ men
Kejseren fastholdt paa en usædvanlig bestemt Maade sin Mening,
Tiden til Afgørelse nærmede sig, og Ministrene gav efter. Ollivier,
som havde .ført Pennen under Diskussionen, renskrev Svaret, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
