Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 Fra Eniser-Depeschens Dage.
med Paa tegningen: nm varieturu overgav han det til Gramont,
der straks kørte tilbage til Paris.
Erklæringens her omtalte Oprindelse, der har sin Interesse saa
vel for saadanne kollektive Erklæringers Tilblivelse i Almindelighed
som ogsaa ved det Lys, den i nærværende Tilfælde kaster over
de handlendes Personligheder, er kendt gennem en Artikel i
„PIndépendance Beige" fra Maj 1874, utvivlsomt hidrørende fra
Hertugen af Gramont, som herved har søgt at fralægge sig noget
af Ansvaret for den ulykkelige Krig. Selv paastaar han, at det
er hans tidligere Privatsekretær, der har tilegnet sig nogle
Optegnelser, han havde gjort kort efter Konferencen, men Faktum er,
at Beretningen ikke er dementeret, og den tør saaledes formentlig
gælde for et historisk Aktstykke.
Kl. 33A aabnedes Mødet i det lovgivende Korps. Under
lydløs Spænding hos Medlemmerne oplæste Gramont Svaret. De
første Sætninger hørte man paa i Tavshed, men da han kom til
det femte Punkt med de udfordrende Ord til den fremmede Magt,
brød Bifaldet løs; det fornyedes ved Sætningen om Frankrigs Ære
og Interesser, og det blev til en fuldstændig Bifaldsstorm ved
Slutningsordene. Man raabte og klappede i Hænderne, Damerne
paa Tilhørertribunen viftede med Lommetørklæderne, rundt om
hørte man Udraabene: „det er Krigen!" I Pressen, paa Børsen og
paa Boulevarderne modtoges Talen med voldsom Begejstring.
Ministeriet nød ligefrem et Øjebliks Popularitet.
Den franske Regerings Mening med den indtagne krigerske
Position var øjensynlig enten at tvinge Kongen af Preussen til et
ydmygende Tilbagetog — man lod ingen Udveje aabne — eller
ogsaa at tage Krigen paa et Spørgsmaal, i hvilket man mente at
have Europas og den offentlige Menings Sympatier paa sin Side.
Gramont gik ud fra, at Sydtyskland vel ikke straks vilde gaa med
Frankrig, men ved at begynde Krigen med et kraftigt Offensivstød
i Würtemberg og Bajern vilde man tvinge de sydtyske Stater til
Neutralitet. Der var i 1869 og 70 ført en Række hemmelige
Forhandlinger med Østerrig og Italien om et Forbund mod Preussen,
man var endog naaet til at udkaste den militære Operationsplan —
Egnen om Regensburg var Stedet, hvor de forenede Hære skulde
mødes, — men en formel Alliance var ikke sluttet. Det var dog
ingen Tvivl underkastet — mente Gramont — at naar de første
Sejre var vundne, vilde de to Magter ile med at slutte sig til Frankrig
for at drage Fordel af Preussens Nederlag. Det gjaldt altsaa om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
