Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Fra Eniser-Depeschens Dage.
Derimod har Bismarck paa et andet Punkt overskredet den
givne Bemyndigelse. Kongen havde henstillet til ham at meddele
Indholdet til Pressen og „vor Gesandt", ved hvem der kun kan
være tænkt paa Werther i Paris, men Bismarck sendte det til
Gesandterne saa vel i Tyskland som ved andre Hoffer, en
Omstændighed, der, som vi senere skal se, blev af indgribende Betydning.
Bismarck har aldrig nægtet, at han i Løbet af Dagen
d. 13de Juli ansaa Krigen for nødvendig. Vel har Kejser Friedrich
i sin Dagbog for d. 13de Juli optegnet: „Bismarck anser Freden
for sikret og vil i den Anledning vende tilbage til Varzin"; men
i en saakaldt Immediatberetning, som Bismarck d. 23de Septbr.
1888 overrakte Kejser Wilhelm d. 2den i Anledning af Dagbogens
Offentliggørelse, modsiger Bismarck dette bestemt og hævder, at
det aktmæssig staar fast, at han paa dette Tidspunkt ansaa Krigen
for nødvendig, og at han vilde nedlægge sit Embede, hvis Krigen
blev undgaaet. Om de herhen hørende Meningsudvekslinger mellem
Kongen og Bismarck savner man som sagt nøjagtige Oplysninger;
kun saa meget er vist, at endnu var det ikke lykkedes Bismarck
at bibringe Kongen Overbevisningen om Krigens Nødvendighed.
Den bedste Gengivelse af Bismarcks Holdning paa denne
Dag haves i øvrigt i hans Samtale med Lord Loftus efter Referatet
i en af de bekendte engelske Blaabøger. Gesandten begav sig i
Løbet af Dagen til Bismarck for at lykønske ham i Anledning af
den fredelige Udgang, Krisen syntes at have faaet ved Prinsens
Renunciation. Dette kunde Bismarck imidlertid paa ingen Maade
acceptere, og idet han vendte alle de fra fransk Side opstillede
Fordringer mod Frankrig selv, udtalte han: „Det er Frankrig, der
skylder Preussen Oprejsning. Efter det truende Sprog, den franske
Udenrigsminister har ført, vil jeg ikke kunne vedligeholde
Forbindelsen med den franske Gesandt. Naar Gramont d. Ilte har
sagt, at alle Kabinetter syntes at billige Frankrigs Forlangender,
er dette ikke rigtigt, efter at Kandidaturen er trukken tilbage.
Jeg ved fra ikke officiel Side, udenom vor Gesandt — vedblev
Bismarck — at Løsningen af det spanske Spørgsmaal ikke er nok
for den franske Regering, men at den søger Oprejsning for
Königgrätz. Hvis Frankrig fortsætter sine Rustninger, ser vi os
nødsagede til at forlange Oplysninger. Det er os, der maa have
Garanti overfor et lignende pludseligt Angreb som dette. Vi er
lige saa stærke som Frankrig; vi tror paa Sejren og taaler ingen
Ydmygelser fra Frankrigs Side. Det eneste Middel til at undgaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
