Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 Fra Eniser-Depeschens Dage.
Urigtighederne i denne Rapport ligger klart for Dagen. Det
var netop ikke den første Depesche, der opstillede Garantifordringen,
som først kommer frem i Telegrammet d. 12te Kl. 7 om Eftm.,
hvorimod den første Depesche af 7de Juli alene havde forlangt, at
Kongen skulde raade Prinsen til at give Afkald. Et Blik paa
Telegrammet vilde have oplyst Fejltagelsen, idet Depeschen af 12te
Juli begynder med at meddele Fyrst Antons Renunciation, som
jo ikke forelaa ved Forhandlingernes Begyndelse. Talhouet har
senere for Undersøgelseskommissionen forklaret, at Gramont sad
lige overfor ham, da han oplæste sin Rapport, uden at rette den,
medens Gramont siger, at han først kom tilstede, efter at
Oplæsningen havde fundet Sted, og at han i øvrigt fandt Forskellen temmelig
ligegyldig. Det var den nu ikke, ti i Virkeligheden udøvede
Rapportens Affattelse en betydelig Indflydelse paa den offentlige
Mening, da Udvalget antoges at have set alle Aktstykker, og
i alt Fald udsatte den Frankrig for en forsmædelig Gendrivelse
fra Bismarcks Side, der med en vis Berettigelse kunde sige, at
Krigens Erklæring hvilede paa en Løgn. Endnu kalder Oncken
Rapporten for Talhouets „Trugbericht". — En anden Forfatter,
den tidligere Deputerede Alfred Darimon, der har gjort en Række
interessante Specialstudier til Krigens Forhistorie og navnlig har
henvendt sig til forskellige Politikere, som har deltaget i disse
Begivenheder, fortæller, at da han nogle Aar efter Krigen besøgte
Talhouet, traf han ham som en nedbrudt Mand, der udbrød: „De
siger vel ogsaa, at jeg er Skyld i det hele."
Kl. 91/* om Aftenen oplæstes Udvalgets Rapport i
Kammeret. Den var affattet med en Bestemthed, som lidet svarede
til de tvivlsomme Oplysninger, Gramont havde givet.
Gam-betta greb først Ordet paa Oppositionens Vegne og udtalte
henvendt til Ministrene: „De styrter Frankrig i en Krig, som
maaske vil se det 19de Aarhundredes Slutning viet til Afgørelsen
af Spørgsmaalet om den franske eller den tyske Nations Overvægt,
og De vil ikke, at Udgangspunktet herfor skal være autentisk
oplyst! Vi forlanger, at De i det mindste ordret og fuldstændig
meddeler Udvalget det Dokument, som indeholder Fornærmelsen.
Frankrigs og Europas Sympati er nødvendig, og den faar vi kun,
naar det er klart, at vi er „pr o fondement et réellement outragés
Benedetti har jo ikke talt om nogen Fornærmelse, uagtet han
kendte Bismarcks Depesche; han har ikke forlangt sine Passer, og
der er ikke foregaaet noget eklatant Brud. Det er ikke Depescherne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
