Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hvass: Fra Emser-Depeschens Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Fra Eniser-Depeschens Dage.
fra de franske Gesandter, vi forlanger, det er Teksten af Bismarcks
Telegram."
Her ramte Gambetta Sagens Kærne. Den preussiske Depesche
med Fornærmelsen mod Nationen, som Regeringen bestandig
kresede om, men hvis Ordlyd den ikke vilde eller kunde give,
var ikke andet end Emser-Depeschen, som nu i to Dage havde
været kendt af hele Verden; men for udenforstaaende maatte det
nødvendigvis faa Udseendet af, at der foruden Depeschen i Bladene
endnu var en Depesche sendt til Gesandterne af et særligt
fornærmeligt Indhold.
Bevægelsen var* paa sit højeste. Gramont og Albuféra
raabte: „Udvalget har set Depescherne", og den sidste tilføjede:
„Naar De ikke vil tro os, maa De vælge et andet Udvalg." Disse
Udtalelser harmonerede ikke med, hvad Ollivier kort i Forvejen
havde sagt: „Egentlige Depescher havde Regeringen ikke", og
Olliviers Svar paa Gambettas Tale er betegnende for Situationen:
„Hvem har talt om en preussisk Depesche; hvad bryder vi os om
Kanslerens Protokoller. Paa Æresord forsikrer vi, at det er en
Kendsgerning. Hvad vilde hele Europa sige, naar vi brugte et
urigtigt Faktum til Paaskud for Krigen. Stem nu: at stemme er
at handle, tal ikke: at tale er at spilde den kostbare Tid!" Han
savner her ganske fast Grund under Fødderne og svarer slet ikke
paa det, han bliver spurgt om.
Oppositionens øvrige Spørgsmaal og Forlangender blev
overdøvede af Majoritetens Raab, og med 246 Stemmer mod 10
vedtoges de til Krigens Førelse nødvendige Bevillinger. Blandt
de 10 var Grévy og Jules Favre, medens Thiers, Gambetta og
Ferry stemte med Majoriteten.
At Resultatet kunde blive saaledes, maa forbavse; det er
kun forstaaeligt, naar man ser det som et Produkt af den næsten
feberagtige Tilstand, hvori alle, saa vel Politikere som uansvarlige
Folk, befandt sig. I Paris var Jubelen uhyre, Thiers’ Bolig truedes
med Ødelæggelse; i Pressen og i Flyveblade profeterede man den
nærforestaaende Sejr: Napoleon sd a gen d. 15de August skulde fejres
i Berlin, og Grænsepælene flyttes til Mainz og Koblenz; man
fortalte, at 200 Mennesker var døde i Berlin af Angest, at
Lande-værnsmændene under Graad blev drevne ind i Jærnbanevognene
af Gendarmer og lignende Urimeligheder. Et nedslaaende Indtryk
maatte det imidlertid gøre, at Provinsen holdt sig tilbage, og at
man efter Præfekternes Indberetninger i ikke mindre end 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
