Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Bygmester Solness
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Henrik Ibsen: Bygmester Solness. 68
Dramaet, Teaterstykket — det Lag, der sidst afsatte sig i
Værkets Dannelsesproces — er det, som først møder Læseren eller
Tilskueren i „Bygmester Solness".
Straks de første Par Replikskifter rykker os med et Par
mægtige Tag ind i Handlingsinteressen. Vor Nysgerrighed faar
sine første Pirringer ved gamle Broviks: „Nej, nu holder jeg det
snart ikke længer ud" og ved Solness’ Hvisken til Kaja; og i
Løbet af de følgende Samtaler udsaar Dialogen, medens den snor
sig utvungent og strøjfer flygtig, det ene Frøkorn efter det andet,
som slaar Rod i vor Opmærksomhed og senere drager Næring og
Vækst af mange direkte Hentydninger og indirekte Fingerpeg
under Samtalernes videre Gang. Der foregaar lige saa lidt i dette
Drama som i de tidligere Ibsenske en Række Handlinger for vore
Øjne, hvis Udvikling vi interesserede følger; men her som saa
ofte før staar vi overfor forbigangne Begivenheder, der kaster
Skygge ud over Nutiden, eller bestaaende Forhold, som ikke klart
kan gennemskues, og igennem en Række Samtaler afdækkes nu
disse Lag for Lag, til deres sande Indhold ligger blot for de
med-interesserede i Stykket og for Tilskuerne; og dette er „Handlingen*.
Og al Ibsens dramatiske Evne lægger sig for Dagen i den
Sindrighed, hvormed han ved at artikulere denne Afviklingsproces,
leddele den i saa mange Stadier, knække den af i saa mange
Overgange, at baade agerende og Tilskuere gennes fra
Sindsbevægelse til Sindsbevægelse, gennem mange smaa Stød og Pavser,
faar kvart Besked og halv Besked, mærker sig duperede, bedst de
tro sig paa Sporet. Hvor udnyttes og vrides ikke hvert Motiv!
Man se f. Eks. Solness1 Forhold til Kaja. Alle misforstaar det
først, Tilskuerne iberegnede, og de forskelliges Mistanke bliver
opklaret i flere Forklaringsscener, som afgiver hver sit
Handlings-moment. Eller man se, hvorledes Solness1 Angest for at anses
for gal benyttes. Men især da Brandhistorien: først de foreløbige
Hentydninger til den, saa berettes Begivenhedernes Yderside for
Hilde, senere aabenbarer Solness sit private Samvittighedsforhold
til Historien, endelig kommer Hustruens ejendommelige Bekendelse
a f sit Syn paa Tildragelsen ... Alt dette bereder Tilskueren og
den uindviede Hilde den Række Forventningsmomenter og
Over-raskelsesstød, som udgør al dramatisk Underholdning.
Og med lydhør Sikkerhed spiller den forfarne Teaterdigter
paa Tilskuersjælens Instrument. Han fanger og spænder, han
forbereder os, uden at vi aner det, han under os Pusterum og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
