Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Bygmester Solness
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen: Bygmester Solness.
73
gaa op og opsige ham al Huldskab og Troskab, og naar han saa
er helt brudt igennem, vil han gaa ned og slaa Armene om sin
Prinsesse og leve med hende____
Det er et Viljens Digt, omtrent som „Brand* var det. I sin
stadige Syslen med de moralske Begreber af Frihed og Ansvar
og deres Modsætning: det ufri og ansvarsløse i Menneskenaturen,
kommer Ibsens Digtning atter og atter ind paa Viljeslivets
Mysterier. Og „Bygmester Solness" kaster Strejflys ud over Skakter
af Menneskesjælen, hvortil Forskningens Dagslys ikke naar hen.
Den mystiske Magt, som den energiske Vilje, den begærende
Selviskhed kan øve over Mennesker, den kommer i Berøring med,
ved tyst at overføre sig til dem — det, som i daglig Tale blot
hedder, at en eller anden Person øver en vis „ascendant" over
alle sine Omgivelser, og som i sine stærke, sygelige Former er
kendt som Hypnotisme og lignende Fænomener ... videre: Sjælen,
som i sin Vaande raaber paa Hjælperne, gaar om og regner med
det uberegnelige, rned Træffet, og det stærke Ønske, der gaar og
kalder paa Tilfældet, Lykketræffet, til det kommer ... endvidere:
saa fine og ømskindede Samvittighedscasus — som Teologen i Ibsen
ret elsker at stille — hvor man har ønsket og haabet og ikke
villet hindre, og det saa er kommet, uden nogen Andel fra ens
Side, ... om man dér har noget at angre, — saaledes som
Solness med Hensyn til Ildebranden.
Men endelig handler Digtningen om Troldet i en, der
raaber paa det umulige. Saa megen af Ibsens Digtning kan siges
at handle om Kampen med det umulige, en Forløften sig paa en
Opgave, — et Kald, som ikke den enkelte formaar at efterfølge
o. s. v. „Modsigelsen mellem Evne og Higen, mellem Vilje og
Mulighed" skal Ibsen selv have udtrykt sig. I Solness er der en
saadan Titanvilje, som ikke kan resignere, hvem altid „det
umulige lokker og raaber paa-. Magttrangen stiger ham til Hovedet;
han vil ikke bøje sig hverken for Alderen eller for Gud, han vil
gøre det umulige og gaa op paa Taarnet og trætte med Herren
og tage Brydetag som Jakob ... og falder saa paa sine Gerninger
— ligesom Brand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
