Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest.
105
og hvid; det var Hjulmanden, der var Soldat, men nu var hjemme
som Frimand.
Præsten kom netop med forsigtige Skridt gaaende over
Kirkegaarden, idet han løftede Kjolen saa højt op, at man saa
hans sorte, uldne Strømper. Da han kom op til sit Hjem igennem
Haven, holdt Professorens Vogn inde i Præstegaarden.
„Guds Fred og Velsignelse med eders Indgang!a. sagde
Præsten, da de omtrent samtidig traadte ind i hans Stue. Saa
stod de lidt og hørte paa den lille, alt for nære Kirkeklokkes iltrer
haarde og øredøvende Klang. Da den tav, fortalte Professoren sit
Ærinde. Præsten var lille og klejn, han stod i fuldt Ornat, hvortil han
kun bar en lille Bladkrave, — den pibede brugte den fattige Mand
kun til større Højtideligheder — og vendte sit blege Ansigt op
imod den høje, anselige Mand. Kinderne var glatte og pludsede,
og han havde en usund Farve som af Stueluft og megen daarlig
Føde. Panden strakte sig smal og sygelig op under den lille og
høje, brune Paryk, der havde et Par Bukler ved Ørene; Øjnene
var matte og lyse som blaasur Mælk.
„Er 1 syg, Hr. Anders?"
„Nej — Gud ske Tak/ svarede Præsten, „vil Hr. Doktor
ikke lægge fra sig?41 og han bad ham, efter forskellige
Komplimenter, at sætte sig og gøre sig bekvem. Saa forlod han Stuen.
Professoren drog sin svære Kavaj af, slængte Kasketten i
Vinduet og satte sig paa en af Træstolene. Han trommede med
begge Hændernes Fingre paa Bordpladen, idet han saa sig om
i Stuen. Det var et lille, lavt Rum med mørkt Bjælkeloft; i
det mørke Vejr trængte Lyset kun trevent ind gennem de smaar
grønne og blærede Ruder og op over de kalkede Vægge, hvorpaa
der var trykt et graaligt Mønster. Foruden Bordet og
Træstolene fandtes der kun en Reol med faa Bøger, en gammel Bænk
henne ved Døren, en Armstol med et løst, laset Hynde og en høj
Skrivepult. Professoren saa sig om. Der maatte være Rum nok
i den store Præstegaard, tænkte han — mon de alle saa slige ud?
Der var et skælmsk Udtryk i hans store Ansigt; han bar ingen
Paryk, og Haaret faldt i lange, naturlige Krøller ned om Pande og
Kiuder, men i Nakken var det bundet sammen med en stor Sløjfe.
Ikke gad jeg være Herrens Tjener i et saadant Hul, tænkte han,
og ej heller Hyrde i en Hjord, hvor Kvæget dør og Hyrden lever
værre end Kvæget.
Lidt efter kom Præsten tilbage, men stadig i Ornat, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
