Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Kvægpest.
han ikke havde en passende Klædning at vise sig i for sin
højlærde Gæst, og straks efter traadte Præstekonen ind ad Døren.
Hun blev staaende indenfor og gjorde flere Gange en dyb Nejning.
Hun var fulgt med Kaldet som Enke efter den forrige Præst og,
saaledes som det almindeligt var Brug, havde Efterfølgeren giftet
sig med hende. Den gamle Kone med det oppustede, fede Ansigt,
kunde gerne have været Bedstemoder til den lille Præst. Hun
havde i en Fart faaet et stort, hvidt Sæt paa Hovedet, men hendes
Hvergarns Skørt og gamle, posede Kjoletrøje tydede ikke paa, at
hun havde været i Kirke.
Professoren rejste sig, traadte frem og gjorde en dyb
Reverens, og Konen nejede endnu dybere for den statelige Skikkelse
i den fine, brune Frakke med de brede Krave- og Brystopslag og
det hvide Kalvekrøs. Efter alskens almindelig Tale og Suk over
de drøvelige Tider, gik Madammen for at hente Maden, men i
Døren vendte hun sig atter og nejede. Bordet blev duget og
dækket, og da Maden kom ind, rejste Præsten sig med foldede
Hænder og nedbad Himlens Velsignelse over Maaltidet. Hans
Røst lød ved Bønnen pludselig saa høj og fast, at Professoren
skottede hen til ham. Madammen vartede op og satte sig ikke.
Hun bød paa tørret Fisk, mén den var salt og ilde opblødt,
Øllet var plumret og tyndt. „Gud hjælpe os," sagde Konen, „det
er den sidste Sjat i Tønden; naar bliver den vel fuld igen?" Og
hun bad om Permission og Forlov at bringe en Hønsesuppe for
at stille Tørsten. Suppen var tynd som Vand og brændende
varm, Kødet sejt, Brødet fuldt af Avner, og der var blandet
Ærter og Hejre deri.
Den lærde Herre spiste ikke meget, men Præsten tog
derimod godt til sig; thi for ham var det aabenbart et godt Maaltid.
„Smøger I Tobak?" spurgte Professoren utaalmodig, før
Præsten var færdig, og tog en Pibe, som var til at skrue sammen,
frem af Lommen.
„Nej," sagde Præsten, „hvad som overflødigt er til Livets
Opholdelse og Bevarelse —"
„Vel," afbrød den anden ham med sit skælmske Smil, „med
hendes Permission, min hæderbaarne Matrone, vil jeg da fornøje
mit Legeme med det, som overflødigt er."
Præsten rejste sig: „Herre vor Gud, himmelske Fader!" —
begyndte han med høj Røst en lang Takkebøn, som Professoren
hørte siddende, idet han foldede Hænderne over Piben; men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
