Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - P. Fr. Rist: Kvægpest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvægpest.
119
„Har vi ikke gjort alt, hvad Mennesker kan gøre?" spurgte
han. „Har vi ikke aareladt det edrede Blod af det syge Kvæg,
har vi ikke draget det over de levendes Dyr, som vi grov ned i
Jorden paa deres Bug, har vi ikke, har vi ikke–Ä og han
blev ved at ramse op, hvad de havde gjort lige fra Bønner til
Vorherre og Doktorens Recepter til Marens egen Signen og Maalen. —
„Men du kan nok heller ikke mere", sagde han til sidst og rakte
Haanden koldsindig ud efter Dunken, — saa er det nok ikke her,
jeg skal sidde."
Saa tog Maren og skænkede Koppen fuld og tømte den, og
lidt efter begyndte hun at snakke. Hendes hvide Øjne blev store
og stikkende, alt som hun hviskede og drak og mumlede; Rasmus
laa over Bordet og slugte graadigt alt det, han kunde opfange
om alle de onde Ting og Trolde og Nisser og Varulve og
Natteravne og Marer og Djævle, som boede i Jordens Skød — ja i
Jordens lumre, byrdige Skød opklækkedes alt det Kram som
Snogeæg, al den Lucifers fedtede Yngel, der kom op som Pest og
Syge; men naar Vorherre sendte sin velsignede Sol, kom det op
som Taager og svulmende Dampe ved Sommerens Tide over Moser
og Enge og løste op og vejrede hen — det havde Rasmus Gasse
vel nok set?
Ja det havde han.
Men efter Høstens Tid, naar Vorherres velsignede Sol gik
væk, saa blev al Raaddenskab bunden i Jordens Skød og laa og
gærede, forfulnet og sur, og saa rugedes ud alt Troldtøj og alle
onde Ting og Sot og Gigt og Kolden og rasendes Feber og Pest.
Det forstod Rasmus Gasse vel nok?
Ja, det forstod han godt.
„Men hvad er det, som binder al det levendes Liv i den
gruelige Nød, alt det Djævelskram? Aa ja, aa ja! Det er Liv for
Liv, Rasmus Gasse, ha, ha, ha, det er Liv for Liv! Derfor grov
vi dem ner — Kreturerne! Liv for Liv!" Og hun tømte Skaalen.
Hendes Øjne blev sløve, og hendes skaarede Mund bevægede sig
af sig selv uden Lyd, medens hun stønnede af Drukkenskab.
„Nu har hun Komplexen", tænkte Rasmus, nu kommer det."
„Vi maa grave det nør — Liv for Liv — vi maa binde og
føde dem, — nej, nej, — itte Dyr, itte Dyr! —• hun havde rejst
sig og støttede sig nu til Bordet ligesom stivnet og med
fremstrakt Hals, idet hun langsomt og med bredt sjællandsk Mæle
remsede op: „— det, som ikke ejer Mand eller Kvinde, det, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
