Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i adskilige Svenskeres Bevidsthed. Den betragtes da som en
Slags subsidiær, for Øjeblikket slumrende Retskilde, der som af
sig selv vil vaagne til Liv og Gyldighed, hvis Unionen mod
Sveriges Vilje skulde blive ensidigt opsagt af Norge.
Ræsonnementet er gerne dette: ved Kielertraktaten afstod den danske Konge
Norge „med fuld Ejendomsret og Suverænitet“ til den svenske
Konge. Denne sidste forpligtede sig over for Danmark kun til
at overholde Norges alt bestaaende Friheder og Privilegier og
kunde altsaa have fortsat Oldenburgernes Enevælde uden at
indrømme Norge lige Stilling med Sverige. Nu gav den svenske
Konge vel over for Norge, ved at underskrive den norske
Grundlov og Rigsakten, Afkald paa sin fulde og uindskrænkede Suverænitet,
men misligholder eller opsiger Norge Rigsakten, da falder Afkaldet
atter bort paa Grund af bristende Forudsætninger, og den svenske
Konge indtræder da igen i sin fulde Ret efter en af Stormagterne
garanterede Kielertraktat, der er at anse som den eneste
folkeretligt anerkendte Norm for de to Rigers Forhold til hinanden saa
vel som til Udlandet.
Det er dog for længst med mange og gode Grunde godtgjort,
at dette Ræsonnement kun er tilsyneladende rammende, og at
Kielertraktatens Betydning for Unionens indre Liv alene er en
forbigangen, ikke en blivende: den havde her kun en historisk
Mission at udrette ved rent udvortes at give Stødet til Unionens
Dannelse, og efter at have opfyldt denne Pligt kunde den som et
historisk Aktstykke lægges ad acta i Danmarks og Sveriges
Rigsarkiver. Den ryddede kun den Hindring bort for en Union mellem
Sverige og Norge, som laa i det sidste Riges Forening med
Danmark; den løste kun, ved den danske Konges Afkald, Norges Krone
ud af Fællesskabet med den danske, — og for saa vidt staar
den endnu ved Magt; selve Unionen mellem Norge og Sverige
fuldbyrdede den derimod ikke og kunde den ikke fuldbyrde, da
Norge vægrede sig ved at anerkende Traktatens forbindende Kraft
for sit Vedkommende. Og at Norge havde Ret til ikke at
betragte sig som bundet ved Kielertraktaten, vil man nu om Stunder
næppe heller bestride. Herfor kan vel ikke fremføres den
Betragtning, der ofte stilles i Spidsen[1]), at Kong Frederik den sjette
efter selve Kongeloven af 1665 var forpligtet til at holde bægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
