Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Ola Hansson: Eleonora Duse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eleonora Duse.
145
Fare at stikke Hovedet ned i Sandet, og som faar Mennesket til
halvt ubevidst at indbilde sig, at det ikke eksisterer, som han
ikke vil have maa eksistere. Og hendes Nej lyder snart tøvende,
snart kort og aandeløst angest, snart blødt og ømt, som naar en
Moder taler til sit febersyge, søvnløse Barn, snart sikkert,
overmodigt, ophøjet over alle Tvivl. Som Kernen i den Individualitet,
der skildredes gennem denne intuitive Karakteristik (ved den saa
rigt nuancerede Naturlyd), aabenbarede sig en ejendommelig
Kvindelighed, en Blanding af Barn og Moder, dette instinktmæssige
ubevidste hos den unge Kvinde, der senere hen ofte bliver til smertelig
og raadløs Undren overfor Livets Fænomener. Hun er hidtil gaaet
igennem Livet med blinde Øjne, har levet og lidt, mødt godt og
ondt uden egentlig at vide, hvad der er hændet hende; først nu
vækkes hun til Syn og Eftertanke; og nu maa hun følge sit ny
Instinkt, ligesom hun tidligere fulgte sit gamle, bryde igennem
eller brydes.
Alt det sagde man selvfølgelig ikke straks til sig selv under
den paagældende Scene; man sagde det først, da man havde set
tredje Akt til Ende.
Tæppet er gaaet op. Nora kommer ned fra Ballet. Hun
er træt, tung, sørgmodig, sløv. Hun gaar omkring næsten som i
Søvne. Hele hendes Væsen og Adfærd røber Forundring. Hvad
er det, der gaar for sig omkring hende. Hun ved det ikke. Men
det gælder hende. Hende?! Noget forestaar, vil ske, nu, om
nogle Minuter — men hvad? Ja, hvad skal det alt sammen sige?
Hun tager sig til Hovedet, stryger Haaret bort fra Panden, purrer
nervøst i det — begriber ikke noget af det hele. Har hun gjort
noget galt? I Øjeblikket staar det slet ikke klart for hende. Dr.
Rank kommer og forsvinder igen med sin uhyggelige Sortie.
Hendes undrende Sørgmodighed har atter ganske faaet Magt over
hende, hun staar helt forsagt, med Øjne, der søger rundt, efter
de ved ikke hvad, efter noget, der kan gøre Ende paa denne
underlige Sindstilstand. Helmer kommer, henter Brevene nede i
Brevkassen og vil gaa ind i sit Værelse for at læse dem. Hun
griber hans Haand og vil holde ham tilbage, men det sker rent
mekanisk, hun ved tydeligt nok ikke, hvorfor hun gør det, eller
om det overhovedet er Umagen værd; hun gør det slapt og
usikkert og det ender med, at hun stryger ham blidt ned over
Armen, som om hun vilde bede ham være god mod hende. Han
gaar ind til sig selv. Hun staar ganske stille og venter, med
TQtkaereo. 1808. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
