Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Romaner. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Romaner.
som Akkompagnement, snart i Storm og snart i fredeligt
Aftenskvulp, — Musiken til Digterens egne Barndomsminder.
Og dybt hjerterørende er Skildringen af al den Ufred,
Sønnen Lars bringer her i Hjemmet, af den gamle Fader, der
saa længe som muligt viger til Side for at bevare Husfreden, men
langsomt føler Hidsigheden samle sig og lægge sig som en
Svie om Hjærtet ... indtil Maalet endelig er fuldt og den gamle
i en vederkvægende Scene gør sin Myndighed gældende, . . .
men for snart efter igen at opgive den haabløse Kamp og
beslutte sig til at vige fra Fædrenehjemmet. En udmærket skøn
Scene er den, hvor Mester en Sommeraften kommer tilbage til
Gaarden fra Byen, ledsaget af sin Datter. De vandrer tavst, —
Gubben med Besvær. Skoven paa den anden Side Dalen forekom
ham som et eneste Penselstrøg af en livstræt Maler, der var ked
af al anden Farvegivning end Mørket i Mørket ... Staden, der
altid før fik ham til at paaskynde sine Skridt hjem, laa nu tavs
— der var jo intet at skynde sig til ... Han standser og ser bort
mod Slægtens Gravsted paa Kirkegaarden og gaar saa videre
med tunge Trin og stirrende ned for sig. Margits Haand, som
han holdt i sin, følte han halvt drømmende som en Levning af
en forsvindende Lykke og et Løfte om Troskab i ventende dystre
Skæbner. Hjemme hilser den gamle Hund med Snuden mellem
Stakittets Jærngitter paa dem med sagte Jamren ...
Lars selv er meget forstandig karakteriseret som alt, hvad
der er haardt og snævert og fantasiløst i Protestantismen: hans
korporlige Styrke imponerer Egnens Folk, hans Enfoldighed og
Selvsikkerhed gør ham uryggelig i sin Tro, hans Stædighed og
Selviskhed, hans Rethaveri og Herskelyst giver ham en farlig
Magt over alle svagere Sjæle. Og meget konsekvent havner han
— som det vistnok let kunde være hændt en hel Retning inden
for Protestantismen — i den mest autoritetsdyrkende Papisme.
Et dybsindigt og poetisk Fantasibillede af Reformationstiden
er Rydbergs Bog — men det er — trods alt — svært for Læseren
at komme ud over Misforholdet mellem Digtningens høje Sfære
og den prosaiske Romanform, der aldrig ret formaar at løfte os
fra Virkelighedens Jordbund, hvor Digtet dog ikke hører hjemme.
En Modsætning til den naturalistisk moderne Romantype,
som vi forefandt den hos Schandorph, er ogsaa, fra en hel anden
Kant, Knut Hamsuns Roman „Mysterier".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
