Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Romaner. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bomaner.
163
Deil er tydeligvis en bevidst Protest mod moderne
Roman-fremstilling, og heri ligger Bogens delvise Interesse og delvise
Berettigelse.
Straks Fortællestilen er en Protest. Den ægte naturalistiske
Fortællestil ignorerer ganske Læseren, tager intet Hensyn til ham.
Hamsun har i sin Bog uafbrudt sit Øje med Læseren og vender
sig direkte til ham. Allerede i hans Bog „om Amerikas Aandsliv«,
mærkede man stedse, hvor nervøst Forfatteren stadig vogtede paa
sin Læser, for ikke at slippe Taget i ham; det var et ligefrem
uværdigt Skue, saa mange Krumspring han gjorde for ham.
.Mysterier" begynder saaledes: „Ifjor midt paa Sommeren blev en
liden norsk Kystby Skuepladsen for nogle højst usædvanlige
Begivenheder. Der dukk ed op en fremmed i Byen, en vis Nagel,
en mærkelig og ejendommelig Charlatan, som gjorde en Masse
paafaldende Ting, og som forsvandt igen lige saa pludselig, som
han var kommet. Denne Mand fik endog Besøg af en ung og
hemmelighedsfuld Dame, som kom i Gud ved hvilken Sort Ærinde
og ikke turde være paa Stedet mer end i et Par Timer, før hun
rejste sin Vej. Men alt dette er ikke Begyndelsen . . .a Paa
samme Maade som her hele Bogen, begynder han ogsaa flere
Gange et Kapitel med at resumere i Forvejen, hvad der skal
fortælles, og derved baade spænde og forberede Læseren. Han
skjuler overhovedet ikke sig selv bag det, der fortælles,
fremtræder tvært imod aabent som den, der lægger et Stof til Rette for
andre, siger f. Eks. „nu blev der talt nogle faa, ligegyldige Ord*
og springer saa dem over; og idet Forf. saaledes skubber sit Stof
fra sig og stiller sig hen ved Læseren og peger for ham paa, hvad
han bør lægge Mærke til, frembringer han en ikke ringe Illusion
om, at det er et sandt, objektivt Stof, som han selv staar helt
udenfor. Fortællerens Stilling er ogsaa i det hele dens, der selv
er lige saa uindviet som Læseren i de Mysterier, der fortælles.
I Modsætning til den naturalistiske Romanforfatter, der hæderlig
lægger alle Kort paa Bordet og pedantisk forklarer alt, er Hamsun
Impressionisten, der kun ved halv Besked og kun har sine Indtryk
at referere. „Han kunde være 28 eller 30 Aar, i alt Fald ikke
mer end 30 ... Han lod til at være i stærk Bevægelse." Ja! i
sin Fortælling om Mødet mellem Nagel — den fremmede — og
den tilslørede Dame, der besøger ham, stiller han sig endog saa
uvidende an, at han refererer: „Deres Passiar blev afbrudt og
dunkel, med halve Ord, hvoraf kun de selv forstod Meningen, og
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
