Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’198
Ernest Renan.
benægter det; Fremtidens upartiske Historieskrivning vil, mener
han, rimeligvis gaa en Middelvej og fastslaa, at han har taget
mod 500,000 Franks.
III.
Af Renans tre første Dramaer er Præsten i Nemi dog
maaske det dybsindigste og tankerigeste.
Fablen knytter sig til en Fortælling om Dianatemplet ved
Nemi-Søens Bredder, hvis Præst for at være lovligt indsat (efter
Strabo) skulde have slaaet sin Forgænger ihjel. Renan tænker
sig i den graa Oldtid en Præst i Nemi, en oplyst Mand, der ikke
har villet dræbe sin Formand, men vil reformere en gammel,
fornuftstridig Religion, og viser saa Følgen af at ville indføre en
Smule Fornuft i Menneskelivet.
Følgen er dobbelt. For det første fordrer Hoben, der aldrig
er tilfreds med andet end med en Ugerning, der lykkes, en regulær
Forbryder og Morder til Præst.
For det andet ser den frisindede Præst snart, at han med
sine gode Hensigter har gjort mere ondt end godt, idet han har
angrebet de Fordomme, paa hvilke hans Landsmænds Selvfølelse
beror. Man angriber ham som Fjende af Religionen; men han
selv er mere religiøs end de, der i Religionens Navn bekæmper
ham. I Marseillaisen staar de bekendte Linjer:
Liberté, liberté chérie,
Combat avec tes défenseurs!
Han vender Udtrykket om i denne Anraabelse: Hellige
Fortidsoverlevering! Kæmp med dem, som modsiger dig!
I Virkeligheden et Præsten i Nemi kun den let omdannede
Prospero. Men han staar i et nyt Forhold til Kvinden. Hun er
ikke mere den straalende Kurtisane; hun er her den af Guden
o: af Præsten beaandede Sibylle, der er knyttet til Templet.
Garmen ta er ofret til evig Jomfruelighed og lider derunder, skabt,
som hun er, til at salve og kysse sin Messias’s Fødder.
„Fader," siger hun til ham, „naar jeg er hos dig og hører
dit Ord, saa føler jeg, at Livet er deri, skønt jeg ikke altid forstaar
dig, og da er jeg beredt til ethvert Offer og tager imod min
Skæbne, hvor haard den end er. Men naar jeg ikke holdes oppe
ved dit Blik, saa falder jeg sammen.* Antistius svarer hende som
sand Præst, at Kvinden bør elske Manden, Manden elske Gud, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
