Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Georg Brandes: Ernest Renan som Dramatiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’200
Ernest Renan.
Dog værre for ham er hans Indseen af, at de andre til Dels
har Ret. Han forstaar, at han svækker sit Fædrelands
Modstandskraft ved at sige det Sandheden om Rom, ved at nedbryde dets
Tro paa dets Nationalgud og ved at gøre Brud paa de barbariske
Skikke, ved hvilke hans Folk endnu hænger.
Ja, end ikke over sin egen aandelige Frigjorthed kan han
være helt glad. Fra først af følte han den som en stor Lettelse,
saa indsaa han, at Menneskeheden trænger til snævre Tanker;
hver enkelt vil have sin Gud, en Gud, med hvem han kan snakke.
Til sidst tror Antistius sig næppe berettiget til at sige eller gøre
noget, der kan hindre hans Folk i at sejre. Og dog synger det
i hans Øren: Ve den sejrrige Nation! Ingen er mere fjendsk mod
alle Fremskridt; paa Sejren følger altid Reaktion. Sejrherren er
den værste Herre .af alle.
Statens mægtige beslutter Præstens Undergang. Alle er
enige; kun om Maaden hersker der Uenighed. Det foreslaas at
betale en for at myrde ham. — „Det er ganske unyttigt,® siger
Stykkets typiske Adelsmand. „Det bliver gjort. Naar som helst
der er en Forbrydelse eller Lavhed at begaa, saa findes der altid
en, der gør den gratis." Og han tilføjer: „Den almindelige
Mening er, at enhver Nederdrægtighed er bleven betalt: Is fedt
cui prodest. — Hvilken Vildfarelse, o Himmel!" Med andre Ord:
Ingen har Gavn deraf. Alle lider derunder. Og det bliver gjort
alligevel.
Saa kommer Herolden og melder: „Rom er grundlagt.®
Romulus har dræbt sin Broder. Enhver By grundes ved
Brodermord. Verdens Fremgang beror paa fjendtlige Brødre? Had. Alt,
hvad Antistius har forudset, vil nu gaa i Opfyldelse, Barbariet vil
fortsættes i Rom, og Dramaet ender med et Udsagn af en
israelitisk Profet (Jeremias 51 ss): Folkene arbejder for intet,
Folkefærd slider sig op til Gavn for Ilden. —
1886 endelig skrev Renan sit sidste, helt anderledesartede
dramatiske Arbejde, det eneste, der ikke er rent Idédrama, men
nærmer sig til de almindelige Skuespils Art: Abbedissen af Jouarre,
der gjorde umaadelig Opsigt og straks i det første Aar opnaaede
nogle og tyve Oplag — ikke for sine Fortrins Skyld, men paa
Grund af det Hallo, som en Del af Pressen hilste det med som
usædeligt og derved beskæmmende for dets Forfatter. Det alene
foregaar paa et bestemt historisk Tidspunkt, i Revolutionstiden,
og har en enkelt, ikke højtflyvende Idé, Kærlighedens Ret til i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
