Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Chr. Feveile: Stakkels Sommerfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Stakkels Sommerfugl. 214
at det kunde aldrig hænge rigtigt sammen med dette Flyven; ti
her paa de flade Pampas fandtes ingen gule, danske Komoder,
og hvor ingen gule, danske Komoder findes, kan man naturligvis
ikke flyve. Det maatte altsaa være Vrøvl, og der var ikke andet
at gøre end at vaagne. Og saa vaagnede jeg.
Og nu stod jeg her paa Altan-Rækværket og svævede
udefter i Luften og havde den grangiveligste Fornemmelse af, at, naar
jeg bare stødte fra med Benene, kunde jeg svæve saa langt, jeg
vilde. Jeg brugte min Refleksion og sagde mig selv, at der var
ingen Mening i dette her, og at jeg maatte se at vaagne. Jeg
saa skarpt paa mine Omgivelser for at se, om de var ægte.
Derovre i den anden Gade saa jeg Kirken som en graa, firkantet
Kolos med sin blaatærnede Mosaikkuppel, og jeg saa de firkantede
Konturer af alle Nabohusene. Jeg hørte Vigilantens Piben henne
paa Gadehjørnet; og langt nede i Gaden saa jeg en enlig
Lygte, der lyste som et søvnigt Øje i den stjerneklare Nat. Det
var alt sammen saa haandgribeligt. Jeg kastede et sidste Blik
ned for at maale Højden og se, om der var noget at faa Tag i,
hvis jeg skulde styrte. Nede imellem Vinløvet skimtede jeg et
Par gamle Strømper, som jeg havde kastet ud af Vinduet samme
Morgen. Der var ingen Tvivl længer. Jeg stødte fra.
I Begyndelsen gik det med rivende Fart rundt i store
Cirkler, og det blev helt sort for mig. Jeg lukkede Øjnene og
ventede hvert Øjeblik at blive slaaet flad mod en Mur. Da jeg
kom lidt til Besindelse, var jeg meget højt oppe og kunde slet
ikke orientere mig. Farten sagtnede, til sidst laa jeg ganske stille.
Hvor Luften var blød og balsamisk her i denne Højde; det var
som i en Elskovsnat; man kunde tænke sig, at to Sommerfugle
mødtes her oppe og svævede afsted sammen paa fire Vinger. Og
højt, bøjt oppe var der tæt af Stjerner, der blegnede og sitrede af
al denne Lyksalighed.
Jeg svævede atter nedad. Jeg fik Øje paa en lysegraa Mur
med Søjler mellem Vinduerne, som saas temmelig tydelig ved
Lyset fra en Lygte. Jo, ganske rigtigt; der var jo en Lygte skraas
over for Huset. Uden at vide hvordan, styrede jeg derned. Jeg
havde nær stødt mig paa Murgesimsen af Genboens Hus, idet jeg
svævede ned i Gaden. Da jeg fløj forbi Gadelygten, saa jeg, at
jeg var bleven forvandlet til en Sommerfugl, en temmelig stor en;
paa Ryggen af mig sad et Par gennemsigtige Vinger af en Farve,
som jeg ikke mindes at have set hos nogen naturhistorisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
