Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svensk-norske Unionskonflikter.
229
Den første Udvej synes den lempeligste og den, hvorfor
lettest Stemning vil kunne paaregnes i Sverige. Men
Gennemførelsen af denne Tanke er forbunden med flere omend næppe
uovervindelige Vanskeligheder. Medlem paa en Gang af bægge
Landes, maaske ud fra diametralt modsatte politiske Anskuelser
dannede, Ministerier vil den fælles Udenrigsminister aabenbart ikke
kunne være. Som Minister for Fællesinteresserne bør han ikke
staa Last og Brast med de som Udtryk for de to Rigers
Særinteresser sammensatte Statsraad. Hans Stilling maa være
uafhængig af disse som Rigskanslerens Stilling er uafhængig af de
enkelte tyske Staters Ministerier. Men som Unionens Fælksminister,
som den eneste ansvarlige Repræsentant for Unionsinteresserne,
kan han da kun staa Unionen som saadan ikke de to Folks
særlige Repræsentationer og Rigsretter til Regnskab. En modsat
Ordning vilde let faktisk blive det samme som intet Ansvar: han
vilde jo paa samme Tid kunne mødes f. Eks. af et Mistillidsvotum
fra Stortingets Side og et Tillidsvotum fra Rigsdagens, og han
vilde derved fristes til at støtte sig til det ene Folk imod det
andet, hvad der aabenbart vilde kunne skabe bitre og skæbnesvangre
Konflikter. Hans Forum maa derfor være et unionelt. Men dette
vil altsaa sige: Korrelatet til en Fællesminister maa en unionel
Rigsret og navnlig en unionel Repræsentation danne.
Det er denne vistnok uundgaaelige Konsekvens, der i det
mindste for Tiden gør Tanken om fælles Udenrigsminister upopulær
hos Flertallet i Norge. Man ønsker ikke at knytte noget nyt
Fællesskabets Baand’med Sverige. Der gøres derfor gældende
mod en unionel Rigsret, at de to nationale Fløje, naar de
repræsenteres med lige Styrke, let vil holde hinanden i Skåk og
Ansvaret altsaa blive illusorisk. Dette synes ret antageligt, men
Hovedvægten ligger heller ikke paa Dannelsen af en Rigsret, men
paa Dannelsen af en unionel Repræsentation. En saadan vil
kunne gøre et effektivt politisk Ansvar gældende, og til Rygstød
i en saadan Forsamlings Flertal vil paa den anden Side den
fælles Udenrigsminister trænge, dersom hans Magt ikke skal svæve
i Luften. Men det er netop mod slig en unionel Repræsentation,
at de norske Indvendinger rettes.
Fællesrepræsentationen vil kunne tænkes dannet enten som
et virkeligt Unionsparlament eller under Form af Delegationer.
Fællesparlamentet synes foreløbigt ikke at have synderlig
Fremtid for sig. Dets blotte Navn er ilde hørt i Norge — Revi-
Tilskueren. 1803. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
