Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vilh. Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Teatrene.
skønne Dag gik frem i Landsbyen som Svend Gønge (eller hvem. det
nu var) og kommanderede og plaffede løs. Det Udbrud var mere
offensivt, mere opsigtsvækkende. Men er ikke Solness1 Barnekamre og
Taarnet paa hans ny Hus og alt det andet nær i Familie med det?
Og siger Solness ikke den skære Sandhed, naar han indrømmer, at „paa
en Maade* er han gal? Ikke „bindegal", som det hedder, men
„partiel" sindssyg?
Til denne uhyggeligt fremskredne Fantast kommer saa — en
anden Fantast. Hvis vi havde truffet den livlige Frk. Hilde Wangel et
Par Uger forinden oppe paa en af Fjældstuerne, vilde vi blot have mærket,
at hun holder af at ægge endog bedagede Distrikslæger ved det, som
man kalder Koketteri, nemlig: ved at lade, som man lover, skønt det
aldrig i Verden kunde falde En ind at give. Men i Bygmester Solness’
Stuer faar vi ogsaa at se, hvad der stikker bag ved Koketteriet Man
husker hendes Historie om, hvorledes Solness for 10 Aar siden, da hun
selv var 12—13 Aar, en Dag skal have „bøjet hende bagover og kysset
hende, mange Gange". Har Solness nogen Sinde gjort det, eller har
hun digtet sig det hele? Hvad der end kan være sket, saa har hun i
alt Fald omdigtet det. Ogsaa hun har slugt en Hoben Bøger, men ogsaa
hun har (ligesom Solness) holdt op at læse, fordi hun ikke kunde „finde
Sammenhængen" mere, det vil sige: fordi hun ikke kunde holde sine
Tanker ved Bogen, men maatte fantasere, drømme paa egen Haand.
Hendes Læsning har imidlertid til Dels været en noget anden end hans
og har derfor givet hendes Drømmerier andre Former: han er, hvad
man i gamle Dage vilde have kaldt en „etisk" eller religiøs Fantast,
hun derimod en æstetisk Fantast. Til en Begyndelse gaar hendes
Fantasterier samme Vej, som den stakkels lille Kajas Sanser gaar: mod det
kraftkarleagtige. Men medens Kaja ganske naivt og menneskeligt vilde
give sig hen, hvad Øjeblik Kraftkarlen tog hende i sine Arme, skulde
Hilde Wangel meget bede om at faa Kraftkarlen poleret. Hendes
Barbar skal være en civiliseret Barbar: Vand, der ikke er vaadt, Ild, der
ikke brænder, Virkelighed, der er Uvirkelighed, kort sagt „det umulige",
det er hendes Elementer. Hvor er det ikke betegnende for Frk. Hilde, der
vil voldføres af brutale Vikinger, at i samme Nu, hun træffer hos Solness
et virkelig brutalt Træk (hans Forhold til Brovikerne), helmer hun ikke,
før hun har faaet det fjærnet ! Og for Resten — dette spinkle Pigebarn
vil nok overhovedet slet ikke give sig hen. Tænke derpaa, nyde Tanken om
det, friste med Udsigten til det, ligesom hendes mere pompøst anlagte,
ældre Søster, Hedda Gabler gør, ... jo! jo! jo! men saa heller ikke
videre! Hendes rigtige Yndlingsdrøm er mere platonisk og lille-pigeagtig;
den er noget om en Helt højt, højt oppe, som alle jubler til, og som saa
stiger ned i en Glorie og „bøjer hende bagover og kysser hende" og saa
— maaske — fører hende til sit Slot, hvor man bare „troner" over Verden.
Det er den Drøm, hun søger virkeliggjort, da hun omsider har faaet Solness
draget over i sit Fantasteri, faaet ham til at lege hendes Tankeleg med.
Hvad er det dog ikke for Samtaler, de to Mennesker fører? De synes at tale
om Kærlighed; og saa er der ikke et Glimt af virkelig Forelskelse i det alt
sammen, ikke en Anelse af Længsel efter at komme hinanden nær, ikke et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
