- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
299

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl A. Tavaststjerna: En Impressionist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Impressionist.

299

Samtalen kom nu tilfældigt til at dreje sig om de mange
glade Fællesminder, vi ejede; en kunde huske et, en anden et
andet, hvor Marck havde spillet Hovedrollen, og over dem alle
hvilede den glade Ungdoms Sorgløshed og noble Behjertethed.

Men det faldt os ikke ind, at det hele ligesom flk Præget
af en Opgørelse af de svundne Dages Daarskaber, de glade
Ungdomsdage, da det kun gjaldt om at drikke i fulde Drag af Livs*
glædens sprudlende, berusende Væld____

Endelig rejste vi os*for at tage Afsked, og trykkede Marcos
Haand til Tak. Han holdt Ord og gjorde ingen Vanskeligheder,
da vi vilde gaa, men skyndte sig blot selv at komme bort, inden
vi alle var gaaede.

Jeg fulgte ham hjem og fandt der hans Opvartningskolie
i Færd med Indpakningen. Da vi kom ind i Værelset, sank
Marck aldeles udmattet ned i sin store Stol og lukkede Øjnene.
Der laa et Udtryk over hans Ansigt som af stum Fortvivlelse.
Jeg tog hans Haand. Han saa op. „Vil du allerede gaa?«
spurgte han, medens Ansigtsmusklerne dirrede af indre Bevægelse.

Det var egentlig ikke min Mening, men jeg tog det som
et Vink om, at han helst vilde være alene, og svarede derfpr
bejaende.

Da saa ban atter op paa mig, men med et eget tilsløret
Smil og nikkede uden at sige et Ord.

Det Afskedsnik kunde jeg ikke faa af Tankerne lang
Tid efter.

Jeg ser endnu den Dag i Dag dette gaadefulde Smil og
de halvt tillukkede Øjne, medens han ligesom nikkede mig bort,
bestandig længere og længere bort, vemodigt og venligt, med
Bøn om Tilgivelse, fordi han ingenting sagde, men jeg vidste joy
ban havde en saa uovervindelig Sky for at vise sig rørt....

Fem Dage efter fik vi Telegram om, at ban var afgaaet

ved Døden i St. Petersborg, paa Vej til Udlandet.

* *

*



Sommeren efter modtog jeg fra Mareks Familie alle hans
Breve og Papirer til Gennemsyn.

Han havde syslet en Del med litterære Arbejder og skrevet
adskilligt, der rimeligvis vilde være af Interesse for flere. Blandt
hans Digte fandt jeg smaa fine Ting, en Naturpoesi af sjælden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free