Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abernes Sprog.
307
neise; men det savner man totalt. Ikke engang Forskellen mellem
Lyd og Bogstav er han bleven klar over; naar Negrene ikke kan
udtale engelsk th, tror han, det er, fordi det er en dobbelt
Konsonant; han kalder fransk eu en Diftong, og hvor han taler om
de engelske Vokaler a; i osv., mener han sikkert disse Bogstavers
diftongiske Navne; han anser saa med andre Ord Tvelyden ai
for at være den til kort i svarende lange Lyd. En af de Mænd,
der ifølge Fortalen har understøttet ham ved hans Studier, er
Alex. Melville Bell, der som bekendt er en af Fædrene til den
moderne Videnskab om Sproglydenes Dannelse; men han har
saa lidt trængt ind i sin Velgørers Tankegang, at han viser sig
at være meget langt fra den Erkendelse, at man nu til Dags af en
Lydbeskrivelse først og fremmest fordrer en nøiagtig Redegørelse
for, ved hvilke Virksomheder af Taleorganerne Lyden fremkommer.
De allerfleste Steder, hvor han skal angive Abernes Lyd, nøjes
han med den Godtkøbserklæring, at de ikke kan skrives med
vort Alfabet; men derfor kunde han jo godt have beskrevet
Artikulationerne, saaledes som Fonetikerne jo har gjort med
mangfoldige menneskelige Sproglyd, som vort tarvelige latinske Alfabet
ikke rummer Bogstaver til. Og kunde han ikke rigtig faa fat paa
Abernes egen Artikulation ., hvad der vel nok kunde have sine
Vanskeligheder, saa kunde han i det mindste have fortalt os, med
hvilke Tungebevægelser det var, at han selv kunde efterligne
Lydene, saa at Aberne forstod ham. Men som det er, maa man
i de fleste Tilfælde nøjes med den Besked: „Den og den Lyd,
som jeg har hjemme i min Fonograf, betyder dit og dat*. Ved
Hjælp af Fonografen har Garner imidlertid gjort en højst
mærkværdig Opdagelse, nemlig at de menneskelige Vokallyd er
sammensatte, og at nogle af dem indeholder indtil tre tydelig adskilte
Stavelser af forskellige Lyd. Man savner her for at vurdere
denne Opdagelse klar Besked om, hvad Forf. forstaar ved
Begrebet „Stavelse"; bruger han nemlig Ordet i samme Betydning
som andre dødelige, turde det være umuligt at finde nogen
fornuftig Mening i hans Sætning. —
Hvad. Garners grammatiske Begreber angaar, da udtaler
han S. 188 yderst barnlige Forestillinger om Grammatikens
Væsen; det skader imidlertid ikke hans Bog saa meget, som man
kunde tro, da han ikke er naaet saa vidt, at han har kunnet
udsige noget som helst om Abesprogenes Grammatik. Betegnende
for hans Standpunkt er det, at han S. 224 omtaler det som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
