Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30«
Abernes Sprog.
ganske ny Ide, der skyldes ham, at man burde undersøge Børns
Sprog for at se, i hvilken Orden Lydene opstaar hos dem; dette
Forhold er som bekendt studeret af flere Forskere, omend vel
sagtens ikke i det Omfang, som det fortjente.
Forf.s psykologisk-filosofiske Dannelse ser heller ikke
imponerende ud; hans lange Udviklinger om Instinkt og om Forholdet
mellem Menneske- og Dyreintelligens røber ikke større Sagkundskab,
end man kan faa at høre i en Dagligstuesamtale med en
nogenlunde dannet og fordomsfri Gennemsnitsdame. Af og til kommer
der ganske vist geniale Glimt, som naar det et Sted hedder: „Liv,
Følelse, Tanke, Udtryk og Tale er lige saa afhængige af hinanden
som Stof er af Kraft, og lige saa uadskillelige som Lys fra Energi (?);
Tale er den fysiske Manifestation, af hvilken Tanken er den sidste
Kraft (?); den er en Ege i Bevidsthedens Vognhjul; den er det Legeme,
hvis Sjæl er Tanke" (S. 189); eller naar det et andet Sted antydes
(men ogsaa kun antydes!) som en Mulighed, at kemisk Affinitet
er Spiren til alt Sprog, ligesom de kemiske Elementer er det
Materiale, hvoraf alle sammensatte Stoffer er opbyggede (243). Men
det er dog heldigvis kun sjældent, at vi føres ud paa saa
svimlende Højder.
Det skulde nu imidlertid gøre mig ondt, om man af det
foregaaende har faaet det Indtryk, at Garners Bog var absolut forfejlet
eller værdiløs; jeg har kun saa skarpt som muligt fremhævet alle
de svage Sider i den, som jeg er bleven opmærksom paa, fordi det
forekommer mig beklageligt, at en Forfatter, der har fundet saa
smukt og lønnende et Emne og virkelig har fundet ny Veje til at
bringe Klarhed over et betydningsfuldt Spørgsmaal, har dels taget
sin Opgave saa let, dels fortabt sig i saa mange uvedkommende
Bibetragtninger, som han ikke har formaaet af afvinde nogen
dybere Interesse. Jeg er nu færdig med alt det onde, jeg har at
sige; og maa da nu til Gengæld fremhæve, at én vigtig Betingelse
for at løse sit Problem opfylder han: han nærer en overordentlig
stor Kærlighed til Dyr og da især til dem, hvis Liv han særlig
har studeret, Aberne. Denne Kærlighed kaster et velgørende Skær
over Bogen og forsoner næsten med de store Mangler, man ikke
kan være blind for, ligesom den jo har været en aldeles nødvendig
Betingelse for, at han overhovedet har kunnet faa noget ud af
sine Studier. Han har i Aberne set gode Venner; han har
forkælet dem og har derved, saa vidt sligt overhovedet er muligt,
vundet deres Fortrolighed, saa at de ikke overfor ham har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
