Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abernes Sprog.
311
Fonografen gentage dette til Hannen. Han viste straks, at han
genkendte Lydene, og gav sig til at lede efter det
hemmelighedsfulde Væsen, der talte til ham; hans forbløffede Forvirring var
ikke til at beskrive. Den velkendte Stemme fik ham til at nærme
sig, men det Horn, som Lyden kom ud af, ja det gik over hans
Forstand; han ståk sin Arm ind i det; men da det ikke hjalp
noget, blev han ved at kigge ind i det med et Ansigtsudtryk, som
vel var værd at studere. Det modsatte Eksperiment blev ogsaa
gjort, saa at Hunnen blev regaleret med noget af, hvad Hannen
sagde; hun viste nok nogen Interesse, dog kun meget liden, saa
man faar det Indtryk, at i det Ægteskab var det Manden, der
daarligst kunde undvære Konen, ikke omvendt.
Garner nøjedes imidlertid ikke med at lade Fonografen
tale, men søgte ogsaa selv at efterligne Lydene, idet han lod
Apparatet gentage dem saa tit, at han blev helt fortrolig med Klangen.
Et Raab, som han fortolkede som „Alarm- eller Stormsignalet",
lærte han saa godt, at en Abe, som han ellers havde været meget
gode Venner med, fra det Øjeblik, han havde sagt det, flygtede
fra ham i Rædsel og siden ikke vilde have det mindste med ham
at gøre.
I Cincinnati saa Garner en Aften en lille Capucinerabe
sidde gnaven og træt langt tilbage i sit Bur. Han nærmede sig
Buret og frembragte en Lyd, som han var bleven overbevist om,
betød „Drik". Straks vendte Aben sig efter Lyden, rejste sig og
svarede med samme Lyd; den saa samtidig paa Garner, som om
den dog nærede nogen Tvivl, om det gik rigtigt til.
Da han imidlertid igen sagde det samme, svarede den og
gik hen til en lille Skaal, den havde i Buret, og tog den hen til
Doren. Garner fyldte Skaalen med Vand og lod Aben faa lidt af
det; men da han saa holdt Skaalen udenfor dens Rækkevidde,
blev Dyret ved at gentage Ordet med en alvorlig, bønfaldende
Mine. Omtrent det samme berettes om en anden Abe i den
zoologiske Have i Chicago.
I Washington flk Garner Lejlighed til at beskytte en
Kapucinerabe ved Navn Pedro mod nogle slemme Aber, og han blev
derfor dens fortrolige, især da den forstod flere af de Lyd, som
han havde lært af andre Aber; den gik derfor ud fra, at han
ogsaa forstod, hvad den sagde til ham; den holdt lange Taler til
ham, og han kunde endogsaa faa den til selv at holde
Fonografrøret og tale ind i det, saa at han kunde faa bedre Gengivelser
Tilskneren. 1893. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
