Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Otto Jespersen: Abernes Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30«
Abernes Sprog.
der ikke hang rigtigt sammen. Om han savnede en af de fire
eller blot handlede efter almindelige Principer, ved jeg ikke, men
at han savnede en af de tre, var ganske indlysende."
Vi kommer nu til selve Abesproget. Det tør efter Garners
Undersøgelser anses for aldeles fastslaaet, at disse Dyr virkelig
har et Sprog. Han sammenfatter selv sine Resultater i følgende
Sætninger: „De Lyd, som Aber frembringer, er frivillige,
frembragte med bevidst Hensigt og artikulerede. Qe henvendes altid
til et bestemt Individ med det umiskendelige Formaal, at de skal
forstaas. Aben viser ved sine egne Handlinger og ved daa
Maade, hvorpaa den taler, at den er sig den Mening bevidst, som
den ønsker at meddele ved Hjælp af Lyd. Den imødeser og
oppebier et Svar; faar den intet, gentager den hyppigt Lyden.
Aberne ser i Reglen paa den, de henvender Ordet til, og de
frembringer ikke disse Lyd, naar de er alene, eller som blot Tidsfordriv.
De forstaar de Lyd, der frembringes af andre Aber af deres egen
Art, ligesom naar Lydene frembringes af et Menneske, af en
Fonograf eller et andet Instrument, hvilket viser, at de ved
Opfattelsen ledes af Lydene alene og ikke af Gestus eller lignende."
Disse Sætningers Rigtighed fremgaar af en Række
Eksperimenter, af hvilke jeg skal fortælle nogle af de vigtigste. I
Efteraaret 1891 lykkedes det Garner i Central Park (Washington?) at
faa en smuk Gengivelse i Fonografen af den Lyd for „Mad", „Føde",
som sædvanlig brugtes af nogle Rhesusaber i Haven, netop Aftenen
før en ny Skibsladning af samme Slags Aber ankom til Haven,
direkte fra deres Hjem i Østasien. Disse Dyr blev anbragte
saaledes, at de ikke kunde have den fjærneste Anelse om, at der
var andre Aber af samme Art der. Henved Solopgang næste
Morgen gik Garner til dem og opstillede sin Fonograf der; hverken
han eller nogen anden af de tilstedeværende gjorde noget for at
tiltrække dg Abernes Opmærksomhed, og de havde særlig Ordre til
ikke at vise dem noget spiseligt eller drikkeligt. Medens Aberne
hidtil ikke havde ytret en eneste Lyd, saa begyndte de i samme
Øjeblik som Fonografen blev sat i Gang, at svare højrøstet. Efter at
Fonografen havde talt ud, flk de nogen Tid til at blive rolige
igen; derpaa blev der vist dem nogle Gulerødder og Æbler; og
Synet af dem flk Aberne til at gentage de Lyd, de havde
frembragt før.
En anden Gang adskilte han et Abepar, der nogen Tid
havde levet sammen, fik Hunnen til at sige noget og lod derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
