Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vald. Vedel: Romaner. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romaner.
323
i alle Fald for et Førsteblik væsentlige ved Sagen og faar det
tydelig sat frem uden videre Apparat. Den Skilsmisse mellem
Præsten og hans Hustru, som der skal afstedkommes i „Det
forjættede Land", gaar saaledes — uden stort Besvær eller Maskineri
— som ganske af sig selv; hvor en mere kluntet Romanforfatter
havde skruet det hele op og maattet sætte mange „Scener" paa
Benene for at faa det til at gaa, der glider de to Ægtefæller hos
Pontoppidan saa lempelig og dog øjensynlig fra hinanden, som sligt
kan gaa i Livet, uden at andet end lidt Kedsomhed, ubestemte Savn,
en lille Fornemmelse eller Strejfberøring nu og da viser, hvad det
er, der foregaar. Inden vi ved et Ord deraf, er det sket, og det synes
os — som dem — helt naturligt og nødvendigt, at de maa flytte
fra hinanden. Og anden Forklaring har vi egentlig ikke faaet end
Frøken Ragnhilds Ord om „Nervesympatien" som Betingelse for
ægteskabelig Lykke: nemlig at alt, hvad de to Personer ser, oplever,
hører, læser o. s. v. gør et ensartet Indtryk paa dem begge; og
saa Dyrlægen Aggerbølles Ord om Troldluften her ude paa Landet,
som alle, der ikke er fødte derude, ligger under for. Men netop
dette skulde jo Bogen nærmere have vist og udført; den skulde
have vist den tyste Hjernernes Kamp, der er kæmpet, — to
Nervesystemer, der indbyrdes udspejdede, befølte, tiltrak, frastødte
hinanden. Selve Spørgsmaalet om, hvad der i Virkeligheden er
foregaaet mellem de to Ægtefæller, gaar Forf. over med en Harefod.
Let og moderat er ogsaa hele Tiden Toneanslaget, —
aldrig overdrevent, aldrig forceret. Pontoppidan er en Forf., som skyr
det højtidelige og konvulsive, fremfor alt stedse vil være naturlig og
jævn — saa velgørende dansk i sit blufærdige og lavmælte
Følelsesliv. Man tænke f. Eks. paa Barnets Sygeleje og Død — hvilke
Scener vilde ikke f. Eks. en Herman Bang have gjort ud deraf!
dramatisk revet os ind i hine Angestens Timer den Nat, der gaar
Bud efter Lægen, højrøstet sentimentalt udhævet Hustruens
stilfærdige Smerte o. s. v. Lige saa maadeholdent og skælmsk følger
ogsaa Forf.s Ironi sin Helts hele Færd med et Smil. Er det ikke
nydeligt, naar det ved Skildringen af et politisk Møde hedder:
„Endog Emanuel kom efterhaanden i en helt oplivet Sindsstemning.
Han saa omkring paa denne Skare" bredskuldrede Mænd, der trods
alt, hvad der truede deres Fremtid, sad der lige rolige og
tillidsfuldt — saa trygge i Bevidstheden om deres Sags og deres Kamps
Retfærdighed. Han fyldtes paa ny af Beundring for denne
uforstyrrelige Sindsligevægt, hvormed disse Folk bestandig bar enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
