Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Vald. Vedel: Romaner. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romaner.
325
gaaet for ham ganske som Fod i Hose. Og — her som altid — hvad
der let og nemt har formet sig, det former sig ogsaa let og nemt
for Læserne.
Ja! det er en blaaøjet og hørblond sjællandsk Natur, der
her skriver om det sorte Pløjeland med de flagrende Krager, om
de gulhvide Rugmarker eller de kullede Sandbanker oppe ved
den skumprikkede Fjord; der skildrer et politisk Møde hos
Sogne-raadsformanden, eller Nils Gaardskarl, der i Karlerummet sidder og
nyder sin egen Avisartikel, Dyrlæge Aggerbølle i Købmand Villings
Bagstue, Mosekærshusenes dyriske og ondskabsfulde
Udskudsbe-folkning, Væver Hansens Tale paa Kæmpehøjen og den
grundtvigianske Begravelse; der endelig tegner en dansk Fantast og Teolog
— saa bunddansk, som nogen kan være — og hans forulykkede
Forsøg paa at gaa ud i Folket og leve sammen med en sjællandsk
Bondepige af den smukkeste Type, der opnæres af vore Markers
Rug og vort hjemmekærnede Smør. Enhver føler, at vi virkelig
her er ude og færdes paa en sjællandsk Egn i Provisoriernes Dage.
Det er Kød og Blod af Forfatterens eget, som han skildrer.
Det mærkes i Naturskildringerne og i Menneskelivstegningerne.
Han staar ikke udenfor og karakteriserer træffende; men hans Evne
er den uvilkaarlige Indlevelse og Medleven. I Modsætning til saa
mange moderne Forfattere, hvis Begavelse er mere kritisk end
digterisk, er den fine, analytiske Bestemmelse af Landskaber eller
Personer egentlig ikke Pontoppidans Sag. Hans Karakteristik er ofte
banal og smager af Romanlæsning i Ordvalget. Man høre f. Eks.
hans Præsentation af Frk. Ragnhild: „Som den slanke Dame stod
der og smilte, overgydt af Skæret fra sin valmuerøde Parasol ...
i hvid Dragt ... saa behersket og korrekt lige fra det faste Blik
i hendes pragtfulde, blaagraa Øjne og ned til Plissékanten paa
hendes Kjole og samtidig saa udfordrende, saa vovet i det
Raffinement, hvormed Toilettet ved Snit og Farvesammenstilling
fremhævede netop Legemets Magerhed og Ansigtets matte Bleghed..."
Men til Gengæld, i hvilken Grad har han ikke den langt mere
digteriske Evne til uvilkaarlig at aksle andres Skind og antage deres
Træk og Farve! Hans aabne, lette Modtagelighed, næsten
kvindelige Paavirkelighed og det Slægtskab, han føler til alt det, han
skildrer, gør saadant noget som Væver Hansens æggende Folketale
eller det fortrolige Manifest fra Vælgerforeningernes Hovedbestyrelse
eller Gaardskarlens Journalistik til saa uforlignelige Virtuosnumre,
uden Overdrivelse rigtige og tusend Gange mere talende end død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
