- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
332

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - A. Cantor, Argus: Fremtidsstaten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

332

„Fremtidsstaten*.

byde et helt andet Billede, dannet efter 100 Aars Udvikling og rigere
Erfaring, og saa vil den svinde for andre Fremtidsstater, som end ikke
Hr. Argus vil forlange, at nogen allerede nu skal have i Lommen.

Af Debatten i den tyske Rigsdag, som Hr. Argus vil klargøre for
danske Læsere, har han intet forstaaet. Sammenhængen er denne: de
socialistiske Førere ved til Punkt og Prikke, at de ikke kan opstille en
for altid gældende Fremtidsstat, fordi denne er én i Dag, en anden i
Morgen, men en enkelt Fører vil maaske af Hensyn til Masserne ikke
slippe Ordet. Hr. Richter ved, at Kravet paa den udarbejdede Plan for
en saadan er en Barnagtighed, men han vil dog gerne have fastslaaet
som en uhyre Indvending mod Socialisterne, at de ikke kan opstille en
Fremtidsstat. Det kan han nemlig benytte overfor sine Masser.

Derfor var hele Diskussionen Politik, mest beregnet paa eventuelle
Valg. Hr. Argus tror, det var Videnskab!

1776 forlangte en ikke ubekendt Englænder, at alle Skrankerne
for det fri Arbejde, der for ham var Værdiernes Ophav og Maalestok,
skulde falde bort. Men de herskende Lavs Forsvarere skrev under
mange Mærker om, hvordan han dog vilde indrette en saadan
Fremtidsstat. Alligevel kom den langt om længe saa nogenlunde efter de
Principer, Adam Smith vilde have frem. Og nu er der en anden Lære,
som i meget deler hans Opfattelse af Arbejdets Værdi, men som efter
100 Aars Erfaring kræver Baandlæggelse, Ordning og Regulering fra
Statens eller Centralmagtens Side — paa Ordet kommer det ikke an —
fordi den ikke tror, at Arbejderen kommer til sin Ret overfor Kapitalen
gennem Friheden alene. Og mens rundt om i Landene det ene Tegn
efter det andet (Bismarcks Arbejderlove, Næringsbevægelsen her hjemme)
ganske umærkeligt danner Samfundsbevidstheden og derigennem Staten
om, staar alle Argus’er og spørger: hvordan vil 1 lave jeres Fremtidsstat
Ti trods de mange Øjne ser Argus ikke, at Fremtidsstaten —
den danner sig ganske stille rundt omkring ham.

A. Cantor.

Hr. Cantor entrer først op paa Historiens høje Bjærg og sender
derfra et medlidende Blik ned til undertegnede Argus. Tænk paa Adam
Smith! Tænk paa den franske Revolution! Og saa vil De se, hvor
taabeligt det er at kræve, at Socialisterne skal gøre Rede for deres
Fremtidsstat! —

Vel, lad os da tænke lidt over Smiths Nationaløkonomi og den
franske Revolution og se, om de virkelig beviser det, Hr. Cantor mener.

Om Adam Smiths Modstandere forlangte af ham, at han skulde
fortælle, hvordan han vilde indrette sin Fremtidsstat, ved jeg ikke. Men
Hr. Cantor ved det vel, siden han siger det. Har de gjort det, skal
jeg villig indrømme, at det var dumt af dem. For Smith gav netop al
den Besked, man kunde forlange. Han fordrede i Wealth of Nations
Afskaffelsen af Protektionismen og af Korporations- og Lavs-Privilegier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:05:01 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free