Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - A. Cantor, Argus: Fremtidsstaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Fremtidsstaten*
333
Hvis hans Modstandere kom og sagde: „Bi lidt, lad os først faa at
vide, hvordan du vil indrette dit ny Samfund," tænker jeg, den lune
Skotte vilde le lidt ad dem: „Indrette! indrette! bedste Venner, det
gør mig ondt, at De aldeles ikke har forstaaet, hvad jeg vil. Det, jeg
kæmper for, er en Frigørelse/jeg vil rive noget ned, jeg vil ikke bygge
noget op. Jeg vil slaa de og de Skranker i Stykker, saa Kræfterne kan
røre sig frit. Der er netop ikke Tale om at indrette noget bagefter.
Det er just Kunsten ved det hele." Der var nok visse Omraader, hvor
Smith ønskede Statens Indgriben, — Beskyttelse af Samfundet mod
andre Samfund — Beskyttelse af Samfundsmedlemmerne indbyrdes —
Omsorgen for visse fælles Interesser som aandelig Kultur — men paa
disse Punkter gjorde han ogsaa Rede for sine Krav. Og denne
Beskyttelse forelaa for Resten allerede.
Nu skulde altsaa Adam Smith efter Hr. Cantors Mening kunne
bruges som historisk Bevis for, at det er uberettiget at kræve Besked
om Socialisternes Fremtidsstat. Come? Med dem forholder det sig jo
lige modsat af med ham. Hans Maal var: Frigørelse; deres:
Baand-læggelse, Ordning og Regulering fra Statens eller Centralmagtens Side.
Det var taabeligt at spørge ham: Hvorledes vil du binde? naar han
raaber ’alt, hvad han kan: Giv løs! Men naar Socialisterne siger: Vi
vil baandlægge, ordne, regulere, synes det hverken ubilligt eller
uforstandigt at spørge: Hvordan vil I bære jer ad med det? — Men
hvorledes Adam Smith kan tjene som et advarende Eksempel paa det
uberettigede i et saadant Spørgsmaal til Socialisterne, det maa Guderne
eller i hvert Fald Hr. Cantor vide.
Det samme gælder delvis ogsaa den franske Revolution, for saa
vidt dens Maal var at omstyrte Skranker og tilintetgøre Privilegier, altsaa
en Frigørelsesproces. I samme Øjeblik som Skrankerne var styrtede,
var den ny Tilstand skabt. — Ved Siden heraf havde Revolutionen
imidlertid ogsaa en positiv politisk Opgave: at låve en ny betryggende
Statsforfatning med Ansvar for de styrende og Repræsentation for
Borgerne. Da Revolutionen begyndte, var man næppe klar over,
hvorledes den ny Forfatning skulde indrettes. Der forelaa nok Erfaringer,
man kunde have benyttet — navnlig fra England — men dem følte
Revolutionsmændene sig hævede over; de havde et saliggørende
Almenprincip at gaa efter og vilde ikke lære af andre — de vilde jo ikke
engang benytte det engelske Parlaments Forretningsorden ved deres
Rigsdagsforhandlinger. De lavede altsaa Revolutionen uden at være paa
det rene med den ny Statsforfatning. Er det nu derfor, som Hr. Cantor
mener, uberettiget at kræve Forklaring af Socialisterne om deres
Fremtidsstat? Var det da en Fortjeneste ved Revolutionsmændene, at de ikke
havde deres Statsforfatning i Orden, før det gik løs? Vilde det have
været til Skade for dem, om de forud havde gennemtænkt, hvordan de
vilde indrette Staten, naar de kom til Magten? Tværtimod. Den
franske Revolution giver nærmest et advarende Eksempel. Netop fordi
den — ikke mindst paa Grund af Ledernes Dilettantisme, Uforstand og
Mangel paa Kritik — førte til Cæsarismen og den hellige Alliance, er
der god Føje til at være varsom overfor dem, der atter paakalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
