Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Axel Steenbuch: Bag Dørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Bag Dørene.
Den ugifte.
Er De virkelig slet ikke bange? — Hvis jeg nu blev ved
at søge at træffe sammen med hende? — Ja, jeg vilde da være
ved godt Mod for mit Vedkommende.
Den gifte.
De?
Den ugifte.
Var man forelsket og havde sat sig for, at man vilde sejre,
kan jeg ikke tænke mig, at man kunde være forknyt for Udfaldet.
Den» gifte.
Hør, lad os nu tale fornuftigt!
Den ugifte.
Ja, lad os blive ved med det!
Den gifte.
De er jo en Hædersmand, hva’? En med Principer og med
— med Moral, ikke? — Jo, vist er De saa! De har altid haft
dette her rare og milde i Øjnene, som ikke er til at ta’ fejl af.
Og saa vil de ha’ mig til at tro, at De kunde gøre Kur til en
anden Mands Kone?
Den ugifte.
Det var dog altid til at betænke sig paa. Hvis jeg var
forelsket i en gift Kone, og jeg vidste, at hun ogsaa var forelsket i
mig, og jeg alligevel trak mig tilbage — saa blev det jo to store
Portioner Ulykke mod kun én Portion Lykke.
Den gifte.
Den ene Portion Lykke — ?
Den ugifte.
Ja, den maatte De trækkes med, hvis Konen var Deres. —
Portionen blev maaske lille nok. Hvis jeg derimod ikke trak mig
tilbage, saa blev det to store Portioner Lykke.
Den gifte.
Mod én Portion Ulykke.
Den ugifte.
Som kom Dem til gode, ja! — Efter mit Kendskab til Dem
tror jeg tilmed, at den Ulykke just ikke blev helt ulægelig.
Den gifte.
Men Herregud! nu ved De jo godt, at hun ikke er
forelsket i Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
