Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Axel Steenbuch: Bag Dørene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bag Dørene.
369
Den ugifte.
Det er netop det: nu ved jeg ikke, om hun er forelsket i
mig. Og i saadant et Tilfælde —
Den gifte.
Ikke sandt? Det vidste jeg jo!
Den ugifte.
Jeg vilde maaske selv staa mig bedst ved at trække mig
tilbage.
Den gifte.
Ubetinget!
Den ugifte.
For min egen Skyld! — Jeg kan ikke lide at lyve, skal jeg
sige Dem. Lad os kalde Fruen —
Den gifte.
Ikke mit Navn, hva’?
Den ugifte.
Bevares, nej! Vi kalder hende Fru X — saa kan enhver af
os jo ha’ Lov til i Tankerne at give det ubekendte Bogstav den
højeste Værdi, om han saa vil. Jeg vilde altsaa gøre Kur til Fru
X, beholde hendes Haand —
Den gifte (afbrydende).
Ja, vel!
Den ugifte.
Naa, ja! jeg behøver maaske ikke at udmale de smaa
indledende Scener? De kender maaske til det?
Den gifte.
Ja, vist kender jeg til det.
Den ugifte.
Gør de det?
Den gifte (hurtig).
Ja, det vil sige —
Den ugifte.
Nu vel! Samtidig med, at jeg gik og stjal den smukke Frue
Stykke for Stykke, maatte jeg naturligvis gaa og være kattevenlig
mod den skikkelige X, hendes Mand, og holde Humøret vedlige
hos ham — klappe ham paa Skulderen (rækker Haanden over Bordet, klapper
paa Armen).
Den gifte.
(Bytter eig urolig i Sædet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>