Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Johs. Jørgensen: En ny Digtning. I. Edgar Poe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ell. ny Digtning.
879
ikke Glæden ved den Skønhed, der er foran os; det er en vild
Anstrængelse for at naa den hinsides Skønhed. Det er en Anelse
om den Dejlighed, der er i Vente. Det er en Lidenskab, som ikke
kan mættes af noget jordisk Syn, nogen jordisk Lyd eller Følelse,
og den saaledes tørstende Sjæl stræber forgæves at lindre sin
Feber i magtløse Forsøg paa at skabe."
I alle Ting, bag alle Ting skimter Digteren Glimt af denne
evige Skønhed. Han aner den „i Himlens klare Kloder, i Blomstens
Former, i Kornets Bølgen, i høje, østerlandske Træers Vuggen for
Vinden, i Bjærgenes blaa Fjærnhed, i halvskjulte Bækkes Blinken,
i Sølverfloders Glimten, i afsides Søers Hvile og i ensomme Væld,
hvis Dyb spejler Stjernerne." Han fornemmer den „i Fuglenes
Sang, i Nattevindens Suk, i Skovens klagende Stemme, i Bølgens
Hulken mod Bredden, i Skovens friske Aande, i Hyacintens veir
lystige Vellugt, i den anelsesvækkende Duft, der ved Aftentide
naar ind over uendelige, ukendte Have fra aldrig opdagede Øer
langt borte ..
II.
Af denne Higen bares Edgar Poes Liv. Hans Tilværelse
var en Stræben mod Skønhed — og mod den højeste, den mest
udsøgte Skønhed — den der, ifølge Lord Bacons Ord, har „et
Element af Sælsomhed i sig*.
Han elskede det usædvanlige, det overordentlige, Gaaden,
Underet og den Skønhéd, som er over al Forstand. Han yndede
at skildre Sjælelivets Undtagelsestilfælde, de uhyggelige Drømmes
Mareridt, den uafvendelige Undergangs Rædsel, Dødsangesten og
de Kvaler, den levende begravede lider. Han elskede alle sære,
usædvanlige Sindstilstande, Ensomhedens Angest, Opiumsrusens
Forvirring, de perverse Indskydelser i Viljen. Han begærede at
smage alle sjældne og besynderlige Frugter paa Livets Træ.
Hans Drømme retter sig derfor mod Rummets og Tidens
Fjærnheder. Hans Længsel staar til Eventyret. En af hans
Helte siger: „Mine Syner var Skibbrud og Hungersnød, Død eller
Fangenskab mellem barbariske Horder, et Liv, der i Sorg og
Taarer slæbte sig hen paa en graa og øde Klippe i et ukendt og
unærmeligt Hav." Og dybt karakteriserende tilføjer han: „Jeg har
videre opdaget, at saadanne Drømme eller Begær — thi de steg
til Begær — er fælles for alle de sørgmodige mellem Menneskene14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
