Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Viggo Stuckenberg: Valravn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valravn.
447
Jeg ser ned over Stranden. Tæt ved mig staar et
graa-maJet Badehus halet op paa Sandet, og længere borte, saa langt
jeg kan se, tegner tjærede Baade deres sorte Skrog paa den
gule Flade.
Jeg driver uden om Badehuset og følger Havstokken og
føler mine Skosaaler fugtige af det vaade Sand.
Men Brændingens ensformige Brus trætter mig, og Havets
aabne Ensomhed strømmer med Vinden ind over mig og spiler
sig ud om mig, saa jeg føler mig lille og fremmed. Jeg vender
om og gaar tilbage den Vej, jeg er kommen, og ser ikke til Siden,
og jeg mærker intet, uden at Solen bager min Ryg, og at Sandet
bliver tungt at træde i, da jeg drejer op mod Huset.
Oppe under Gavlen standser jeg og hører Hedvig gaa og
synge inde i Værelset bag de aabne Vinduer.
— Kommer du snart? raaber jeg op mod Vinduerne.
Jeg hører langt inde i Værelset hendes Svar, at hun
kommer straks, og et Øjeblik efter træder hun fra Krolængens
Skygge ud i Morgensolskinnet.
En lyseblaa Bomuldskjole sidder glat og slankt ned om
hende, helt ensfarvet blaa, med en Bort af hvide Blomster for
Haandledene og over Fødderne, og en stor, korngul Straahat
skyder sig ned over Pande og Bryn, løftet let i Nakken af den
blonde Haarknude.
— Kom saa, siger hun og tager mig i Armen og drejer
mig rundt.
— Ned paa Stranden? spørger jeg.
— Nej ind og drikke Te, svarer hun.
Saa gaar vi ind i Gaarden, hvis gule Grus og hvide Længer
skinner i Solen, og kommer over et lindeskygget, dugvaadt Stentrin
ind i en stor tom Forstue, hvor Jagttasker og Bøsser og Regnslag
hænger ned ad Væggens Kalk; i en Krog rager en Baads
sammenrullede Sejl op over Stokke og Paraplyer.
Og saa staar vi i Spisestuen.
Tværs igennem den lange, lavloftede Stue strækker sig et
bredt Bord under en hvid Dug, og ind gennem den aabne Havedør
og de låve Vinduer ligger Flager af Solskin over Bord og Gulv.
Inderst i Stuen, oppe for Bordenden, sidder en høj, skulderbred
Mand i lysegraa Jakke og støtter sit runde, tætklippede, rødblonde
Hoved i et Par solbrune Hænder. Han ser hen paa Hedvig og
mig med to graa, brynløse Øjne og bøjer sig, siddende, til en
Tilskueren. 1893. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
